Danmarks bedste gløgg kommer fra Nyord

Søndag blev Danmarks bedste gløgg kåret ved Torvehallerne i København. Og vinderen er her fra regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var hård konkurrence, da der søndag blev afholdt DM i Gløgg ved Torvehallerne i København.

For både vaffelbageriet fra Tivoli, teforretningen Tante T fra København og syv andre deltagere var med i feltet.

Men vinderen af det hele blev Noorbohandelen fra Nyord, som også har en butik i Torvehallerne.

quote Denne gang var vi helt sikre på, at vi havde lavet den bedste.

Wolfang Sürth, ejer af Noorbohandelen

Følte sig sikker på sejr

Det var en ganske selvsikker ejer af Noorbohandelen, som modtog prisen for årets allerbedste gløgg. 

 - Det er tredje gang, de holder konkurrencen, og vi har været med fra starten. Vi har altid klaret det godt - både blandt publikum og dommere - så vi tænkte "klart, vi vinder", siger Wolfgang Sürth, ejer af Noorbohandelen.

- Denne gang var vi helt sikre på, at vi havde lavet den bedste, lyder det fra vinderen.

Selvom vindergløggen på 25 procent alkohol skulle være ualmindeligt lækker, er den dog ikke sådan lige at genskabe for alle.

Den er nemlig lagret på særlige egetræstønder fra Nicaragua, som tidligere er blevet brugt til rom. Det giver en helt speciel, vaniljeagtig sødme, fortæller Wolfgang Sürth.

Gløgg med indre varme

quote Hellere stå og eksperimentere lidt med forskellige ingredienser og putte lidt i gryden, lege lidt med det og smage til hele tiden

Thomas Hegaard Hansen, dommer

Netop den særlig varme fremhævede dommerpanelet, da de kårede den stolte vinder fra Møn.

I dommerpanelet fandt man blandt andet Thomas Hegaard Hansen. Han mener, at en god gløgg kræver, at man tør eksperimentere.

- Jeg tror ikke, man skal være så fastlåst, når man laver det. Hellere stå og eksperimentere lidt med forskellige ingredienser og putte lidt i gryden, lege lidt med det og smage til hele tiden. Så tror jeg, man kommer ret langt, siger han.

Noorbohandelen på Nyord er en specialforretning, som importerer fin spiritus fra hele verden.  Virksomheden startede i 2007  og udvidede senere med produktion af lokale snapse, bitre og likør. Siden er der også kommet en café og en sennepsproduktion til.


Nyhedsoverblik