Det vi har sammen

Danmarks bedste damesingle i badminton snød sine kritikere

02:00

DM-vinderen, 23-årige Mette Poulsen, spiller til daglig i Team Skælskør-Slagelse.

23-årige Mette Poulsen fra Næstved blev en overraskende dansk mester i damesingle i badminton - også selvom ledere i forbundet har betvivlet hendes evner.

Lederne har i mange år ment, at badmintonspilleren Mette Poulsen har sine talenter i double, men ikke single. Så for Næstved-pigen luner det ekstra meget, at hun netop vandt single-titlen ved DM i weekenden.

- Det er noget, jeg har haft en diskussion med dem om lige fra ungdommen. Det har kostet mig nogle single-udtagelser. Også selvom jeg gang på gang har vist det modsatte. Så det er fedt at vise, at de tager fejl, siger den nykårede danske mester i damesingle.

Og det har været en god sæson for Mette Poulsen. I november vandt hun sin første Grand Prix ved de åbne skotske mesterskaber, og nu kan DM-trofæet altså også få en plads på præmiehylden hos den unge badmintonspiller.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App