Damp og røg i Maribo

Omkring 200 køretøjer og masser af besøgende er i denne weekend i Maribo til årets damptræf.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For 10. år i træk er der i denne weekend damptræf i Maribo. Besøgende kan opleve alt fra store og små dampmaskiner til veteranbiler og minidampbåde, og der er mulighed for at komme helt tæt på maskinerne.

Brian Hansen fra Maribo udstiller i år sin veterantraktor.

- Jeg synes, at det er hyggeligt. Nu er det femte år, jeg er med, og jeg synes, at det er hyggeligt at komme ud og snakke med andre, der har samme interesse som en selv, siger han.

Det er Frilandsmuseet i Maribo, der står bag arrangementet fra Damp til Diesel, og der er stadig mulighed for at nå det. Træffet slutter først søndag klokken 16. 

 

 


Nyhedsoverblik