Det vi har sammen

Dagplejens Dag fejret med dans og sang på tværs af generationer

00:49

Brugervideoer Video: Brugerfoto

Onsdag var det Dagplejens Dag, og mange dagplejere i regionen valgte at markere dagen med hygge og sjov i børnehøjde.

Den 2. onsdag i maj er Dagplejens Dag. Dagplejerne har fået en årlig dag for at kunne markere sig og øge dagplejens synlighed i offentligheden og myndighederne.

- Dagplejerne arbejder altid i eget hjem, og derfor er de ikke særligt synlige i bybilledet. På dagplejedagen arrangeres der forskellige events rundt i byerne, hvor vi forsøger at gøre dagplejen mere synlig, fortæller Lene Knudsen, der er leder af Dagplejen Team Høng.

I Høng er der 30 dagplejere, og her fejrede man dagen med en gåtur gennem Høng med barnevogne pyntet med flag, balloner og bannere.

Artiklen fortsætter under billedet

  Foto: Brugerfoto: Lene Knudsen - Høng

Festlighederne afsluttede ved Børnehuset Spiren med leg på legeplads, boller, vand og kaffe.

Dagplejens Dag er landsdækkende og FOA, som er dagplejernes fagforening, støtter op om arrangementerne landet over og giver hjælp økonomisk.

- For den enkelte dagplejer betyder Dagplejens Dag, at de i fællesskabe bliver set. Dagplejen har en mulighed for at vise, at dagplejen eksisterer, og de udstråler en stolthed over deres faglighed i arbejdet med børnene, siger Lene Knudsen fra Dagplejen Team Høng.

I Gørlev markerede Hobbittens Dagpleje dagen ved at invitere fire generationer til fest. Dagplejebørn, enkelte forældre, mange bedsteforældre og nogle oldeforældre deltog i festlighederne, som blandt andet bød på sangleg (som man kan se i videoen, red.) og hjemmebag, og ifølge Berit Westi var det 'virkelig en rigtig god og mindeværdig dag'.

Se video med festligheder fra Dagplejens Dag øverst i artiklen

MIN HVERDAG

’Min hverdag’ er indslag, artikler og Facebook-opslag lavet af video og billeder, som TV ØST-brugere har indsendt til redaktionen fra deres hverdag.

Du kan også dele din hverdag med TV ØST. Send video og billeder til os via hjemmesiden upload.tveast.dk eller mail på redaktionen@tveast.dk.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App