Dagen efter debatmøde om omstridt udrejsecenter - borgmester savner stadig svar

700 borgere mødte mandag aften op til et debatmøde om udrejsecenteret på øen Lindholm. Dagen efter savner Vordingborgs borgmester stadig svar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er dagen derpå.

Mandag var DGI-Huset i Vordingborg fyldt op til randen af borgere, der var mødt op til et debatmøde om det kommende udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt.

Til mødet deltog ni politikere fra alle partier i Folketinget – inklusive integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V).

På trods af den store modstand fra både oppositionen og lokalbefolkningen ved Lindholm afviser Inger Støjberg at skrotte planerne og placere udrejsecentret et andet sted.

Selvom ministeren er urokkelig, så vakler Venstres lokalformand på Lolland en smule.

quote Jeg ved i hvert fald, at mine medlemmer hernede på Lolland mener, at der er gået lidt DF i den, og det kan godt være, at det er gået lidt hurtigt

Benny Damsgaard, formand for Venstre Lolland

- Det kan godt være, at det er den rigtige beslutning på sigt, men vi skal i hvert fald lige have afklaret nogle ting først. Skal det være på en ø? Og hvis det skal, så synes jeg det skal undersøges rigtig godt, om Lindholm er det rigtige sted, siger Benny Damsgaard (V), der er formand for Venstre Lolland.

Artiklen fortsætter under videoen.

Inger Støjberg (V) mener fortsat, at udrejsecenteret skal placeres på Lindholm.

- Der er gået lidt DF i den

Benny Damsgaard mener dog, at der er en smule dobbeltmoral at spore.

- Jeg vil sammenligne det med et narkoafvænningscenter, for tænk hvis vores teenagere bliver ramt af det og skal på et center for at få hjælp. Der er bare ikke nogen, der vil have det center i baghaven, og der er vi jo dobbeltmoralske. Vi vil gerne hjælpe, men det skal ikke foregå i baghaven, siger han.

Mads Frederiksen Stege
Læs også
Borgere efter debatmøde om omstridt ø: - Det var ikke de svar, jeg håbede på
Mads Frederiksen Stege
Læs også
Borgere efter debatmøde om omstridt ø: - Det var ikke de svar, jeg håbede på

Han indrømmer dog, at Venstre måske er gået en smule for langt.

- Jeg ved i hvert fald, at mine medlemmer hernede på Lolland mener, at der er gået lidt DF i den, og det kan godt være, at det er gået lidt hurtigt, siger Benny Damsgaard.

Borgmester: Vi mangler stadig at få svar

Den socialdemokratiske borgmester i Vordingborg Kommune, Mikael Smed, synes, at det var et spændende debatmøde mandag aften.

- Jeg synes dog, at vi mangler at få svar på nogle ret afgørende ting i forhold til tankerne og idéerne bag at placere et udrejsecenter på Lindholm, siger Mikael Smed.

- Først skal vi stadigvæk have afklaret de faktuelle problemstillinger ved Kærshovedgård, udover at man siger, at der mangler kapacitet, hvor hvis det er kapacitet, det drejer sig om, så kan det jo gøres væsentlig billigere end 759 millioner kroner. Når man så har fundet ud af, hvad der er de væsentlige problemstillinger er, så man jo sætte sig ned og finde ud af, hvordan de kan løses. 

Artiklen fortsætter under indslaget.

Se eller gense hele debatmødet fra mandag aften.

Socialdemokratiet finder en anden løsning

Borgmesteren har en forventning om, at når finansloven bliver stemt igennem, så kommer regeringen og Dansk Folkeparti til fornuft og indser, at 1,8 millioner per beboer om året er for mange penge.

- Jeg er ret sikker på, at hvis Socialdemokratiet er ved roret efter næste valg, så vil man kigge noget mere fornuftbaseret på de her ting og finde en anden løsning, siger Mikael Smed.

Læs også
Støjberg inden debatmøde: Lindholm er den optimale placering til et udrejsecenter
Læs også
Støjberg inden debatmøde: Lindholm er den optimale placering til et udrejsecenter

Hvad bygger du det på?

- Det bygger jeg på de snakke, jeg har med andre socialdemokratier og andre partier, der ikke er en del af den her aftale, siger Mikael Smed.

- Hvis man lytter til det, som Magnus (Heunicke (S), red) sagde og forsøgte at udtrykke i går, så var det, at han synes, at det er et stort beløb. Han anerkender, at man gerne vil adskillige kriminelle fra ikke-kriminelle, og at der er behov for kapacitet til et tredje udrejsecenter, men man er ikke enig i den her løsning, før man har kigget grundigere på problemstillingen. Det han sagde flere gange, og som jeg også har påpeget i debatten, er, at det har været hastværk, er gået alt for hurtigt, og derfor må man sætte sig rundt om bordet og få gennemarbejdet løsningsmodellen, siger Mikael Smed.


Nyhedsoverblik