Dæmning bliver fjernet til gavn for dyrelivet

02:20

Denne dæmning i Skidenrenden var den sidste der blevet fjernet i Tude Å-systemet.

Ved Tude Å nær Slagelse blev der i dag fjernet en dæmning, så åen igen fik sit naturlige fald. Det skal give et rigere dyreliv.

I dag blev den sidste menneskeskabte dæmning i Tude Å-systemet ved Slagelse fjernet. Arbejdet er et led i et naturgenopretningsprojekt, hvor Slagelse kommune de seneste ti år har restaureret 50 kilometer vandløb.

Åen, der i dag skal restaureres, hedder noget så uskønt som Skidenrenden, da den i gamle dage fungerede som en slags kloakafløb for Slagelse by.

Fra kloak til dyreparadis

Fremtiden for åen er noget mere indbydende: Den er nemlig udråbt til at være et fremtidigt natureldorado.

- Både insekter, fisk og fugle vil få gavn af det her, fortæller Lars Gaarn, der er biolog i Slagelse kommune, til TV ØST.

Det er ham, der har bestilt den store gravko, som er godt i gang med at fjerne dæmningen i armeret beton. Den har i de sidste mange år været skyld i, at vandet i åen ikke har den naturlige gennemstømning, der skal til, hvis dyrelivet skal trives.

Både insekter, fisk og fugle vil få gavn af det her

Biolog Lars Gaarn, Slagelse Kommune

Til gavn for lystfiskerne

På landsplan er det et mål at fremme lystfiskerturismen, og her er det vigtigt med vandløb med rindende vand:

- Ørreder kræver strømmende og iltrigt vand for at kunne overleve, og det kommer der, når åen igen løber frit, siger Lars Gaarn.

Naturen finder sig hurtigt til rette

Efter dæmningen er fjernet, er næste trin at fylde åbunden med små og store sten, som fiskeyngel og småkravl kan gemme sig i, og biologen er sikker på at dagens arbejde hurtigt vil give afkast på naturkontoen.

- Allerede til vinter vil der kommer ørreder op i åen, og til foråret vil det hele være groet til. Så vil man ikke kunne se, at vi har været her, siger Laars Gaarn

I løbet af næste år vil Slagelse kommune gennemføre en fisketælling i åen, så det kan måles, om naturgenopretningen har haft den ønskede effekt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App