Claus "Moffe" Nielsen vil stille op til Folketinget

Den 47-årige cannabis-forkæmper Claus "Moffe" Nielsen har proklameret i et Facebook-opslag, at han stiller op til folketingsvalget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

"Hvis jeg får 5000 likes på dette billede, har min far, Claus "Moffe" Nielsen, lovet at stille op til folketingsvalget 2019".

Sådan står der på et skilt, som Claus "Moffe" Nielsens 11-årige datter Rasmina holder op i et opslag på Facebook.

quote Der er noget galt med systemet i Danmark, når der sidder syge mennesker, som ikke bliver hjulpet. Nogen skal gøre noget ved det system

Claus "Moffe" Nielsen

Det kunne umiddelbart virke som en spøg, men den narkodømte Claus "Moffe" Nielsen forklarer, at det skam er helt seriøst.

- Ja, det er seriøst. Jeg har jo lovet min datter det, og jeg holder altid, hvad jeg lover, modsat andre politikere, siger Claus "Moffe" Nielsen til TV ØST.

Kan godt vælges trods straf

Opslaget har i skrivende stund, to døgn efter det blev publiceret, fået 4.200 likes.

Den 47-årige murer fra Holbæk var igennem et par år kendt for at kunne levere cannabisolie til syge mennesker.

Han blev for alvor landskendt, da han blev dømt for ulovligt at have produceret og solgt cannabis for over 2,7 millioner kroner gennem sin virksomhed Moffes.dk. Her blev han idømt et halvt års ubetinget fængsel og et års betinget for ulovligt salg af cannabis. 

Claus Moffe Nielsen
Læs også
Claus "Moffe" Nielsen bliver kendt skyldig i ulovligt salg af cannabis
Claus Moffe Nielsen
Læs også
Claus "Moffe" Nielsen bliver kendt skyldig i ulovligt salg af cannabis

At han er tidligere straffet er dog ikke nødvendigvis en hæmsko for, at han kan være med til at vedtage Danmarks love i Folketinget. 

For ifølge lovgivningen, bliver det afgjort ved en afstemning i Folketinget, hvis man bliver valgt ind, om man er det, man kalder valgbar - altså værdig til at være folketingspolitiker. 

Vil ændre tåbelige regler

At lovliggøre cannabis er da også en af Claus "Moffe" Nielsens mærkesager, hvis han kommer i Folketinget. Derudover ønsker han også at gøre op med de mange love og regler, som han mener er uhensigtsmæssige.

- Vi har over 72.000 regler og love i Danmark og rigtig mange tåbelige regler. Jeg mener, man bør sætte en udløbsdato på, når man laver nye regler, så de gælder i tre-syv år, hvor politikerne så skal tage stilling til dem igen. Mange love vi har, er jo forældede, siger han og fortsætter:

Claus Moffe Nielsen
Læs også
Cannabissag: Claus ”Moffe” Nielsen igen for retten
Claus Moffe Nielsen
Læs også
Cannabissag: Claus ”Moffe” Nielsen igen for retten

- Jeg mener, at vi blander os i alt for meget, som vi ikke bør blande os i. Jeg lader jo ikke være med at slå nogen ihjel, fordi vi har en lov om, at man ikke må. Jeg gør det jo, fordi min moral siger mig, at det må man ikke, siger Claus "Moffe" Nielsen. 

Nogen må gøre noget

Han er især drevet af at gøre noget ved systemet, som han siger.

- Der er noget galt med systemet i Danmark, når der sidder syge mennesker, som ikke bliver hjulpet. Nogen skal gøre noget ved det system. Den almindelige dansker bliver siddende i sofaen, for de har ikke kræfter til at kæmpe mod systemet. Nogen må gøre noget, og den "nogen" må så blive mig, siger han. 

Han mener selv, at han kan bidrage med erfaring fra virkeligheden, hvilket, han synes, mangler på borgen.

quote Der er langt fra 5.000 likes på Facebook og så de 15.000 personlige stemmer, man skal have for at komme ind

Claus "Moffe" Nielsen

- Jeg tror, jeg kan bidrage med noget mere fornuft i politik. Dem, der sidder inde i Folketinget, de er kommet lige fra universitetet, så de har jo aldrig været ude og arbejde. De er naboer til nogen, der arbejder. Men jeg er også nabo til en læge, men det gør mig jo ikke til kirurg, siger Claus "Moffe" Nielsen.

Langt til at blive valgt ind

Han mødte stor opbakning fra en række mennesker, som havde gjort brug af det cannabisolie, han solgte. Blandt andet mødte omkring 100 personer op til retsmøderne, da han var for Retten i Holbæk sidste efterår.

Han tvivler dog selv på, om han i sidste ende vil kunne samle nok stemmer til at komme ind i Folketinget.

- Der er langt fra 5.000 likes på Facebook og så de 15.000 personlige stemmer, man skal have for at komme ind, siger han.

Claus "Moffe" Nielsens retssag skal prøves for landsretten den 20. juni. Det var anklagemyndigheden, der valgte at anke sagen med den begrundelse, at der var tale om en principiel sag.

Herunder kan du se opslaget fra Facebook, hvor Claus "Moffe" Nielsens 11-årige datter holder skiltet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik