Claus ”Moffe” Nielsen: Cannabissalg har givet underskud

I dag gik retssagen mod cannabissælgende "Moffe" i gang. Han mener ikke, at han burde have betalt skat og moms af salget, da han ikke har tjent penge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det har været nemt og hårdt. Nemt, fordi man bare skal sige sandheden, men også hårdt, fordi man er på i så mange timer ad gangen.

Sådan lyder Claus ”Moffe” Nielsen opsummering af første retsdag mod ham ved Retten i Holbæk.

I løbet af dagen erkendte han at have været i besiddelse og videregivet børnepornografiske billeder. Ifølge hans udsagn kommer indrømmelsen dog kun, fordi han ikke kan bevise, hvor gamle pigerne på billederne er. 

Claus Moffe Nielsen
Læs også
"Moffe" erkender sig skyldig i besiddelse af børneporno
Claus Moffe Nielsen
Læs også
"Moffe" erkender sig skyldig i besiddelse af børneporno

Omsat for mere end to millioner

Ud over billederne var også hans økonomiske incitamenter til at producere og sælge store mængder cannabisolie til blandt andre kræftpatienter også oppe at vende.

Selv om Claus ”Moffe” Nielsen har omsat for millioner, fortæller han dog, at han ikke har tjent en krone på sin forretning – tværtimod.

- Jeg har haft kæmpe udgifter. Økonomisk har jeg nok fået et underskud på 300.000-500.000 kroner. Jeg har haft en omsætning på 2,745 millioner kroner, men jeg har i hvert fald haft udgifter for 1,8 millioner kroner bare på blomster alene. Så har jeg bygget to laboratorier, jeg har købt maskiner og så videre. Så hvis vi er meget søde, så kommer jeg ud af det her med et underskud på omkring 300.000 kroner, siger han efter retsmødet. 

Claus Moffe Nielsen
Læs også
”Moffe” anklaget for at sælge cannabisolie for over 2,7 millioner kroner
Claus Moffe Nielsen
Læs også
”Moffe” anklaget for at sælge cannabisolie for over 2,7 millioner kroner

Skat er et bandeord

Han indrømmede dog også, at han havde planer om at tjene penge på fremstillingen på sigt.

- Hvis det ikke blev legaliseret herhjemme, ville jeg tage til udlandet og bygge noget op der og tjene penge på det. Der er en rigtig god forretning i at producere cannabis og cannabis-produkter – ikke mindst for producenten, men også for staten med deres skatter og afgifter, og alt det, de lægger oveni. Staten kommer til at tjene gode penge på det, siger han.

Men så skal man jo også betale skat?

- Jeg vil ikke høre de bandeord, siger han med et grin. Han skifter dog hurtigt sindsstemning og bliver helt sukkende.

- Jamen, det skal man. Man skal betale skat, og man skal betale moms. Men hvis jeg skulle have betalt skat af det her, så skulle prisen på de produkter, jeg havde produceret, have været endnu højere, siger han.

- Man skal betale skat af overskuddet, hvis man har en god forretning. Men jeg har ikke haft noget overskud, jeg har haft underskud, siger han. 

Læs også
Stor opbakning til 'Moffe' fra syge
Læs også
Stor opbakning til 'Moffe' fra syge

Sympati betyder meget

Foran retten var op mod hundrede mennesker mødt op for at vise deres sympati med Claus ”Moffe” Nielsen.

Det var noget, der betød noget for den tiltalte murer.

- Det er helt fantastisk. Det har været stort for mig, at de er kommet alle sammen på en mandag, hvor det starter med at regne og være skidekoldt. Det har også betydet rigtig, rigtig meget for min familie, at der bliver støttet op om det her, siger han. 


Nyhedsoverblik