Nyheder fra din hverdag

Claras sidste kemo: Kræft har lært mig at se det positive i livet

21-årige Clara fotograferet af sin mor, mens hun er midti sin allersidste kemobehandling. Foto: Privat

21-årige Clara har gennemgået sin sidste kemobehandling. Se hele historien på TV ØST's YOuTube-kanal. Foto: TV ØST

1 af 2

21-årige Clara Tams liv blev sat på pause, da hun fik konstateret kræft. Nu fortæller hun sin historie på TV ØST's YouTube-kanal.

- Du har været min helt. Du har gjort mig fuldstændig rask. Og du har givet mig et spark og lært mig at se det gode i livet. Nu er jeg klar til at klare mig selv. Tak for alt - og jeg håber aldrig, vi ses igen.

Sådan indleder 21-årige Clara Tams fra Slagelse et blogindlæg. Et indlæg, som markerer afslutningen på et svært kapitel i hendes liv. Indlægget er nemlig et farvel til den kemobehandling, som har fyldt hendes liv, siden hun 4. maj i år fik konstateret kræft.

Sygdommen betød, at Claras liv blev sat på pause. For mens veninderne flyttede hjemmefra og begyndte på uddannelse, måtte Clara i stedet fokusere på den frygtede sygdom.

Men nu er en vigtig del af kampen mod kræften slut. Clara har nemlig gennemført sin allersidste kemobehandling, og på TV ØST's YouTube-kanal fortæller Clara sin historie. Se videoen her.

Klik her for at abonnere på vores kanal

Læs også Kræftramt 21-årig blogger om sit liv med kemo

 

 

Tip os Har du et godt tip?