Nyheder fra din hverdag

Dressurstjerne: Cathrine styrer mod verdenstoppen

00:31

1 af 2

25-årige Cathrine Dufour fra Vallø Sportsrideklub har fart på. Hun er gået fra en overraskede dansk mester i dressur til en plads til verdenseliten

Unge Dufour er i sit livs form, og nu styrer hun direkte mod verdenstoppen.

Ved et stævne i Doha blev hun nr. 2 og satte personlig rekord ved at ride over den magiske grænse på 80 procent.

Rytteren fra Vallø Sportsrideklub tabte til verdensetteren, tyske Isabell Werth, og det resultat lover godt for fremtiden.

- Jeg har de sidste par gange drømt om at komme over de 80 procent. Og jeg tror, at det, der gjorde forskellen, var, at Cassidy (Cathrines 14-årige hest) var ekstremt afslappet, da jeg gik på banen. Musikken passede perfekt, og alle øvelserne lykkedes, siger Cathrine Dufour.

Resultatet fra Doha giver ekstra blod på tanden. Lige nu ligger Dufour nr. 15 på verdensranglisten og Doha sender hende formetlig tæt på top-10. Men rytteren fra Vallø vil mere ednnu:

- Jeg drømmer om at blive verdens allerbedste. Det kommer til at tage noget tid, men det er ikke urealistisk at stile højere, siger Cathrine Dufour.

Se mere om den unge rytter i TV ØST 19.30 fredag.

Tip os Har du et godt tip?