Carina Nielsen anmeldte slikbutik for salg af lattergas: – Det er bare ikke okay

Foto: Kasper Larsen - TV ØST

Slikbutik i Nykøbing solgte 10 lattergaspatroner for 130 kroner. Det fik en kunde til at politianmelde butikken og dele et opslag på Facebook.

En slikbutik i Nykøbing havde lattergaspatroner til salg, som stod fremme på disken. Men nu har Carina Nielsen anmeldt butikken til politiet.

Carina Nielsen skulle egentlig bare ind og blande slik med sin søn den 2. august. Men på vejen ud fik hun øje på ti lattergaspatroner på disken til 130 kroner.

 ”Jeg spørger ejeren, hvorfor han sælger disse. Han svarer, at der er mange unge, der køber dem for at få en hurtig rus på 2 minutter,” sådan skriver Carina Nielsen i et opslag, som hun deler på Facebook samme dag. Et opslag der siden er blevet delt flere end 1.000 gange.

- Han vidste godt, det blev solgt til det formål

Ejeren af Slikparadiset, der ligger på Torvet i Nykøbing, har siden fortalt til TV ØST, at han ikke vidste, hvad lattergas er, og at det er ulovligt at sælge.

Det undrer Carina Nielsen, da han havde fortalt hende, at unge køber det som rusmiddel.

- Man må være meget uvidende, hvis man ikke ved, at det er ulovligt at sælge i øjemed, at unge skal have en rus.

Mit budskab er, at det bliver solgt i børnehøjde udelukkende for at få en rus. Det synes jeg er meget forkert i en slikbutik

Carina Nielsen, fra Kraghave på det vestlige Falster

Nu håber Carina Nielsen, at politiet vil aflægge ham et besøg.

- Jeg indgiver en skriftlig anmeldelse til politiet. Han vidste godt, det blev solgt til det formål. Det er bare slet ikke okay.

Læs også Slikbutik solgte lattergaspatroner som rusmiddel til unge - Jeg har hørt, det bliver solgt overalt

- Jeg er normalt ikke én, der poster på Facebook

Efter Carina Nielsen delte sit opslag på Facebook, har hun fået mere end 200 kommentarer. De fleste skriver ”hvor er du vågen og sej” ”godt gået” og ”respekt for dig”.

Enkelte er tilsyneladende ogås uenige og giver Carina Nielsen en hård medfart.

"Du er så tom Carina", skriver en bruger, inden han fortsætter med en række billeder, som understreger hans pointe:

- "Betydning er, at hun ikke har nogen hjerne, som han skriver".

Carina Nielsen har også fået en del besker i sin personlige indbakke.

- Jeg havde ikke regnet med, der ville komme så meget fokus på det. Jeg er normalt slet ikke én, der poster på FB, siger Carina Nielsen. Men det har var alligevel så groft, at det fik hende til tasterne.

- Mit budskab er, at det bliver solgt i børnehøjde udelukkende for at få en rus. Det synes jeg er meget forkert i en slikbutik. Så håber jeg at andre forældre går hjem og snakker med deres børn om det.

- Jeg vil aldrig købe et gram slik mere derinde

I dagens avis skriver Folketidende, at ejeren af Slikparadiset mener, at Carina Nielsen kun er ude på at skabe et dårligt ry for butikken. Men det afviser hun.

Jeg har personligt selv boykottet den butik. Jeg vil aldrig købe et gram slik mere derinde

Carina Nielsen, fra Kraghave på det vestlige Falster

- Det har ikke været mine intentioner. Det eneste, der har været min intention, er at få det her svineri væk fra disken.

Flere brugere på Facebook har dog efterladt kommentarer på Carina Nielsens opslag, hvor de skriver om at boykotte butikken.

- Jeg har personligt selv boykottet den butik. Jeg vil aldrig købe et gram slik mere derinde, siger Carina Nielsen.

Ekspert: det er rigtig farligt

Kim Dalhoff, der er professor I toksikologi ved Københavns Universitet, advarer kraftigt mod at indtage lattergassen.

- Det er alvorligt, og det kan være livstruende, siger han til TV ØST.

I 2014 fik giftlinjen to henvendelser fra folk, der skulle indlægges efter at have sniffet lattergas. Indtil videre har de I år fået 29.

- Lattergassen hos tandlægen den indeholder ilt. Der får lungerne nok ilt. Problemet med de her patroner er, at de indeholder ikke ilt. Man bliver egentlig kvalt, man får ikke nok ilt til lungerne, organismen og hjernen, advarer professoren.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App