Det vi har sammen

Byt din rollator for en æske chokolade i Slagelse Kommune

Hvis du ikke bruger din rollator eller andre hjælpemidler, vil Slagelse Kommune gerne have den retur. Du får endda en æske chokolade for det.

Har du en rollator, som ikke ruller ret langt længere? 

Slagelse Kommune vil nemlig gerne have din gamle rollatur, bækkenstol, badebænk eller kørestol retur, når du ikke bruger den længere. 

I maj og juni måned kan man derfor aflevere hjælpemidlet, hvis man har lånt det af Slagelse kommune, hos Hjælpemiddelafdelingen på Industrivej 9 i Slagelse. 

Og hvad får du til gengæld? En æske chokolade som tak for hjælpen. 

Derfor vil vi jo gerne opfordre til, at man afleverer dem tilbage til kommunen, når man ikke bruger dem længere

Ann Sibbern, formand for Sundheds- og Seniorudvalget

- Vi er i den situation, hvor hjælpemidler, som er ude hos borgere, ikke kommer retur. Derfor vil vi jo gerne opfordre til, at man afleverer dem tilbage til kommunen, når man ikke bruger dem længere, siger formand for Sundheds- og Seniorudvalget, Ann Sibbern, til TV ØST.

- Det er jo et område, der er økonomisk udfordret. Så i stedet for at man tømmer et dødsbo og smider alt ud, så må man rigtig gerne aflevere hjælpemidler tilbage til kommunen.

I anledning af Seniorugen i uge 19 er der også mulighed for at aflevere udstyret på et af aktivitetscentrene i kommunen. Her er der selvfølgelig også en æske chokolade som tak for hjælpen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App