Byrådet skal tage stilling: En ny M-bro eller et fodgængerfelt?

Foto: Google streetview

M-broen i Næstved skal fjernes, fordi den ikke lever op til sikkerhedskravene. Men skal der etableres en ny bro eller et fodgængerfelt?

I 25 år har den været stien over ringvejen for skolebørn og borgere. Men nu lever M-broen i Næstved ikke længere op til sikkerhedskravene. 

Derfor skal byrådet nu vurdere, om broen skal udskiftes med en ny bro - eller om den skal omdannes til et fodgængerfelt.

Det skriver Sjællandske. 

Men der er delte meninger blandt de 31 byrådsmedlemmer. Formanden for teknisk udvalg, Søren Revsbæk, mener, at man skal skifte broen ud med en ny af slagsen. 

Mange bruger broen til at gå over ringvejen i tørvejr

Karsten Nonbo, Venstre

Fodgængerfelt er sat op

Men Venstres Karsten Nonbo mener, at det er fråds at etablere en ny bro. For et midlertidigt fodgængerfelt med lysregulering er allerede sat op tæt på Ejlersvej. Og viser det sig at være gavnligt, så er det ikke grund til at skifte broen ud med en ny. 

- Mange bruger broen til at gå over ringvejen i tørvejr, siger Karten Nonbo til avisen. 

Han mener nemlig, at mange ikke går over broen men under M-broen. 

Broprojektet kommer til at koste mellem 8,5 og 11,0 millioner kroner, skriver avisen. Og broen rives ned i løbet af sensommeren. 

Læs også Bro tæt på kollaps: Skolebørn får fodgængerfelt i stedet

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App