Bygger vindmøller på Lolland: Københavnsk miljøstrategi kritiseres

Vindmøller på blandt andet Lolland skal gøre København til en mere miljørigtig by. Men den strategi kritiseres nu i byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Luften i København bliver ikke mere ren, fordi Københavns Kommune ejer vindmøller på Lolland. Sådan lyder kritikken nu mod Københavns Kommune, efter kommunen har satset på at blive en grøn kommune ved at investere i blandt andet vindmøller i Knuthenborg, Rødbyfjord og Tjørneby på Lolland. Det skriver Berlingske.

København har længe satset på at blive mere miljørigtig, og kommunen har i dag investeret i 34 vindmøller på Lolland og i Jylland, hvilket samlet set leverer 54 procent af byens energibehov. Men selvom det måske lyder godt, så hjælper det ikke på forureningen i byen, siger kritikere nu.

- For at blive en fuldstændig grøn by, skal man altså se på de udledninger, der sker i selve byen, og her er trafikken en af de store kilder til forurening, siger Ole Hertel, der er professor i Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

Også Det Økologiske Råd kritiserer Københavns strategi med at købe sig grønne ved investeringer i det omliggende land. De mener ikke, at det giver mening at tale om en CO2-neutral by.


Nyhedsoverblik