Der er nok at se til hos Min Købmand i Errindlev på Lolland.
- Lørdag formiddag er den dag, jeg bedst kan lide at være her. For der er der allermest gang i den, fortæller Hanne Pedersen, der står bag kassen i butikken.
Men dem, der sætter varer på hylderne og betjener kunderne, er faktisk ikke hverken købmænd eller kassedamer. De er skolelærere, bankfolk, kontorfolk og samtidig en form for redningsmænd.
Artiklen fortsætter under billederne.
For otte år siden ville de daværende ejere nemlig sælge forretningen, men det var svært at finde en køber. Derfor gik borgerne, der ikke var klar til at sige farvel til deres indkøbsmuligheder, selv i aktion.
Byens borgere købte anparter for 167.000 kroner, der blev ansat to medarbejdere, og de frivillige strømmede til.
- Både for mig og for butikken betyder det jo alt. For butikken var her ikke, hvis vi ikke havde de frivillige, siger den daglige leder, Karin Kristiansen.
Både for mig og for butikken betyder det jo alt. For butikken var her ikke, hvis vi ikke havde de frivillige
Penge i kassen
De frivillige er ikke i tvivl om, at de har gjort det rigtige ved at hjælpe til hos den lokale købmand.
- Det er, fordi vi alle skal gøre noget for at få det her lokalsamfund til at fungere, siger Hanne Pedersen og Kirsten Bengtsson stemmer i:
- Og så ville vi gerne bevare vores købmand lige så længe, vi er er her i byen. Lige så længe vi bor her.
Her otte år senere er de frivillige der stadig – alle 20 af slagsen. Og faktisk kommer der også kroner i kassen. De sidste to år har butikken givet overskud.
- Der skal altså stor opbakning og økonomi til at starte sådan noget her op. Bygningerne er ikke noget værd herude, hvor butikkerne lukker, så det er kun borgernes engagement og penge, der tæller. Men man skal prøve, siger Knud Jensen, der også er frivillig.
Det er kunderne da også helt enige i. De bakker i hvert fald op om den lokale købmand bygget på borgernes eget engagement.
- Det er jo praktisk at have en forretning der, hvor man bor. Og så kender man alle, så man får altid en hyggelig snak, siger Nina Madsen fra Errindlev.
