Butiksdød i Lolland Kommune: Færre arbejdspladser i detailhandlen

Der er store forskelle på, hvor der opstår nye butikker, og hvor de forsvinder. Værst ser det ud i Lolland Kommune, som har haft den største nedgang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bor man i Lolland Kommune, så bor man der, hvor der er forsvundet flest nye arbejdspladser i detailhandlen.

Lolland topper listen over kommuner, der får færre butikker. Her er antallet af detail-arbejdssteder faldet med hele 31 procent fra 2008 til 2016. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv.

- Der sker store ændringer i detailhandlens Danmarkskort i disse år. Det hænger sammen med, at danskerne i stigende grad søger mod de større byer, og det er helt naturligt, at butikkerne følger med, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

E-handel flytter kunderne ud fra de fysiske butikker

Den stigende net-handel er også medskyldig i, hvordan butiksmønstret udvikler sig i disse år, mener Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv.

- Danskerne e-handler jo mere og mere, og det gør de ikke nødvendigvis i udenlandske butikker. Så man kan sige, at det ser ud til, at danskerne handler anderledes, snarere end de handler mindre, siger han.

Du kan se, hvordan det ser ud i din kommune, ved at klikke her.

internethandel
Læs også
Butikker i gågaden satser benhårdt på internethandel
internethandel
Læs også
Butikker i gågaden satser benhårdt på internethandel

 


Nyhedsoverblik