Bus står i brand på Vestmotorvejen: Et spor er åbnet

En bus står i brand på Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev. Der stiger kraftig røg til vejrs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu er der igen åbent i et spor i østgående retning, hvor man kan passere bussen med forsigtighed.

Tyk røg stiger nemlig op over Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev i øjeblikket. Det skyldes, at en bus står i brand.

- Vi antager, at det er noget omkring motoren, der har forårsaget det. Men det ved vi ikke med sikkerhed, siger Jens Frederiksen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

- Det skete under kørslen, så der er ikke noget mistænkeligt i det. 

Den brændende bus har betydet, at motorvejen blev spærret i østgående retning, og at trafikken blev ledt af ved afkørsel 42, Korsør.

30 passagerer på bussen

Der var omkring 30 passagerer med bussen, som skulle fra Jylland til København. Chaufføren har selv fundet en ny bus til passagererne, så det kan komme hele vejen hjem. 

- Den eneste, der har fået røg, er chaufføren. Han er derfor kørt på skadestuen. Men som det ser ud nu, er der ikke andre end ham, der er kommet noget til, siger Jens Frederiksen.

Omkring 13.30 blev et spor åbnet igen i østgående retning.

Politiet oplyser, at den kraftige røg muligvis kan genere trafikken i den modgående retning.

Politi og redningsmandskab er på stedet.

 


Nyhedsoverblik