Bueskytte fra Falster misser medaljer ved VM

Bueskytten Stephan Hansen fra Nykøbing Falster måtte tage hjem fra VM i USA uden medaljer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forbier.

Det blev ikke til medaljer for bueskytten Stephan Hansen fra Nykøbing Falster, da han dystede mod nogle af verdens bedste skytter indenfor sin klasse, compound, ved et stort indendørsstævne i Yankton, South Dakota, i USA.

- Naturligvis er jeg meget skuffet lige nu, for jeg skød godt og stabilt, men det rakte bare ikke til medaljer. Når verdens bedste bueskytter mødes til VM kan alt ske, hvilket dette VM er et tydeligt bevis på, siger Stephan Hansen i en pressemeddelelse.

Efter at have placeret sig som nummer fem i kvalifikationen og efterfølgende vandt sin sekstendedelsfinale fortsatte finalerne fredag for Stephan Hansen.

Jagter madaljer i Alabama

I ottendedelsfinalen finalen mødte Stephan kroaten Mario Vavro, hvor danskeren efter en lige start vandt.

Det hele endte dog i kvartfinalen, da Stephan Hansen tabte til amerikaneren Jesse Broadwater og dermed endte som nummer seks ved dette års indendørs VM.

Stephan Hansen er taget direkte til Foley i Alabama for på fredag at jagte medaljer i et udendørsstævne.


Nyhedsoverblik