Brydetræner fra Nykøbing F. vinder stor talentpris

Thor Hyllegaard Pedersen fra Brydeklubben Thor i Nykøbing Falster vandt lørdag aften Team Danmarks Talentpris 2016.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kommer et flot, stjerneformet trofæ hjem at stå på hylden hos 31-årige Thor Hyllegaard Pedersen.

Han er cheftræner i Brydeklubben Thor i Nykøbing Falster, sportschef i Danmarks Brydeforbund og nu også modtager af Team Danmarks Talentpris.

Det stod klart, efter den store sportsgalla Sport 2016 i Herning lørdag aften.

Ambitiøs og dedikeret

I forbindelse med nomineringen af den unge brydetræner kaldte Team Danmark ham ”en af de mest dedikerede og ambitiøse personer inden for brydesporten”.

- Han er manden, som hjælper bryderne, hvis der er problemer på arbejdspladsen, følger op på de aftaler, der er indgået med uddannelsesinstitutionerne, hjælper med praktikpladser og meget mere, skrev Team Danmark i nomineringen.

Thor Hyllegaard Pedersen er også assistenttræner for ungdoms- og seniorlandsholdet i brydning. Han har således været med til at føre Danmark til en bronzemedalje til ungdoms-EM, ligesom han også har været med bag kulissen til Mark O. Madsens sølvmedalje til OL i Rio i august 2016.

Foruden Thor Hyllegaard var Mikkel Larsen, træner i atletikklubben Aarhus 1900, og Torben Sørensen, elitekoordinator i Elitesport Aalborg, nomineret til prisen.

Foruden Thor Hyllegaard var Mikkel Larsen, træner i atletikklubben Aarhus 1900, og Torben Sørensen, elitekoordinator i Elitesport Aalborg, nomineret til prisen.
Foruden Thor Hyllegaard var Mikkel Larsen, træner i atletikklubben Aarhus 1900, og Torben Sørensen, elitekoordinator i Elitesport Aalborg, nomineret til prisen. Foto: Privatfoto

 


Nyhedsoverblik