Madrasser til 200.000 stjålet: Brydeklub i problemer før internationalt stævne

To madrasser er blevet stjålet før et af Europas største brydestævner, der afholdes i denne uge på Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To stjålne madrasser giver store bekymringer forud for et af Europas største brydestævner Thor Masters.

Brydeklubben Thor i Nykøbing Falster havde investeret 200.000 kroner i de to kæmpestore madrasser af 12 gange 12 meter, men de nåede aldrig at komme i brug, før de blev stjålet for to uger siden.

Selv om brydeklubben egentlig ikke har økonomien til det, har den valgt at købe nye madrasser til stævnet, der afholdes fredag og lørdag.

quote Det er en kæmpe risiko, vi tager ved at købe madrasserne, for det er penge, vi ikke har

Thor Hyllegaard, sportschef

- Det er en kæmpe risiko, vi tager ved at købe madrasserne, for det er penge, vi ikke har.

- Vi agerer på en knivsæg, men vi var nødt til at købe dem, for vi får nationer ind fra hele verden, siger sportschef Thor Hyllegaard.

Morten Ahlefeldt Hansen
Læs også
Mystisk tyveri:
Madrasser til 200.000 kroner stjålet fra brydeklub
Morten Ahlefeldt Hansen
Læs også
Mystisk tyveri:
Madrasser til 200.000 kroner stjålet fra brydeklub

Der er derfor blevet brugt yderligere 200.000 kroner på indkøbet af nye madrasser, der bliver leveret onsdag, så de deltagende brydere fra 18 lande ikke rejser forgæves til Danmark.

- Lige nu ligger sagen hos politiet, og de skal først lukke sagen, før vi kan køre en forsikringssag, siger han.

Pengene er få i klubben

Pengene er få i klubben, der er landets førende inden for brydning og hvert år arrangerer stævnet, der samler store dele af verdenseliten.

Sportschefen forklarer, at brydeklubben de senere år har betalt af på en negativ egenkapital samtidig med, at man er i gang med at bygge et nyt klubhus.

Artiklen fortsætter under indslaget om tyveriet.

Brydeklubben Thor i Nykøbing Falster har været udsat for et noget specielt tyveri. To store brydemadraseer er blevet stjålet.

Klubhuset skal stå klart i næste uge, hvor Thor Masters følges op af en træningslejr for op mod 130 brydere.

- Det har været et vanvittigt hektisk 2019 for os, og tyveriet af madrasserne var det sidste, vi manglede.

- Det er bare ærgerligt for en klub, der er ved at bygge klubhus og har brugt mange penge på det, at vi så skal skylle 200.000 direkte ud i toilettet, siger Thor Hyllegaard.

Madrasserne er svære at afsætte

Tyveriet af de store og tunge madrasser har i sig selv skabt stor forundring i brydeklubben. De blev stjålet fra et lager, før de nåede at blive pakket ud af papemballagen.

- Selv om man havde tre store varevogne, så ville man ikke kunne få madrasserne ind i dem. Det tyder på, at tyvene har haft en lastbil med lift og kørt det ind på pallevogne.

quote Vi var fire mand til at tømme containerne, da vi fik madrasserne leveret, så en eller to mand kan ikke have gjort det

Thor Hyllegaard, sportschef

- Vi var fire mand til at tømme containerne, da vi fik madrasserne leveret, så en eller to mand kan ikke have gjort det, vurderer sportschefen.

Han mener desuden, at de er svære at afsætte, da alle brydeklubber i Europa er alarmeret, og at nyheden om tyveriet har nået USA.

Den tyske fabrikant har blot solgt tre af madrasserne, der er af samme type, som skal bruges til næste års OL i Tokyo, i Europa.

Mark O. Madsen
Læs også
Triumf:
Se Mark O. Madsens sejr i MMA-brag her
Mark O. Madsen
Læs også
Triumf:
Se Mark O. Madsens sejr i MMA-brag her

Med tiden håber Thor Hyllegaard, at brydeklubben kan få dækket noget af det økonomiske tab.

- Vi skal høre forsikringsselskabet, om de er med på at dække i det mindste noget af beløbet. Ellers skal vi ud og høre vores netværk i erhvervslivet, om de vil hjælpe, ellers står vi med håret i postkassen, siger sportschefen.

Thor Masters afholdes fredag og lørdag i Nykøbing F. Hallen. Arrangørerne forventer omkring 2500 tilskuere over de to stævnedage.


Nyhedsoverblik