Brugsen i Kundby vinder stor kagekrig

Den store kagekrig mellem flere brugser skal skabe en positiv fortælling om Kundby, der ellers er kendt for sagen om den terrortiltalte pige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var nok de færreste, der vidste det. Men fredag udbrød der krig i Nordvestsjælland. En ægte kagekrig, hvor fire brugser dystede om at sælge flest træstammer.

De fire brugser, der kæmpede om sejren, var Snertinge, Vig Lyng, Sjællands Odde og Kundby.

quote Det er med til at sætte Kundby på landkortet for noget andet en sagen om den terrortiltalte pige fra byen. Det er en patriotisk sag

Thomas Schwaner, brugsuddeler i Kundby

TV ØST sendte i løbet af dagen live på Facebook fra Dagligbrugsen i Kundby, hvor salget ifølge brugsuddeler Thomas Schwaner gik strygende.

Og det var da også brugsen i Kundby, som løb med sejren, da salget af træstammer blev gjort op okring klokken 20.00.

- Uden at være den selvsikre sejrsherre, så var jeg ikke usikker på, at jeg ville vinde, og det føles godt, siger Thomas Schwaner til TV ØST.

Så meget solgte de

  • Daglibrugsen Snertinge solgte 2094 træstammer
  • Dagligbrugsen Vig Lyng solgte 1208 træstammer
  • Superbrugsen Sjællands Odde solgte 1200 træstammer
  • Dagligbrugsen Kundby solgte 2804 træstammer

- Det overrasker mig, at en butik som Snertinge, der med for først gang, har solgt så mange træstammer, siger brugsuddeleren fra Kundby. 

untitled_design_1.jpg
Læs også
Vild kagekrig: Vil sælge tusindvis af træstammer
untitled_design_1.jpg
Læs også
Vild kagekrig: Vil sælge tusindvis af træstammer

Skal overskygge Kundbysagen

For Thomas Schwaner handler kagekrigen om at vække den gode gamle nabokrig mellem landsbyerne til live, på den positive måde vel at mærke. For den kan få folk i lokalområdet til at samle sig, rykke lidt tættere sammen.

Og for brugsuddeleren i Kundby har begivenheden en større betydning for byen.

- Det er med til at sætte Kundby på landkortet for noget andet en sagen om den terrortiltalte pige fra byen. Det er en patriotisk sag, siger Thomas Schwaner.

Den nu 16-årige pige fra Kundby er tiltalt for at gøre forberedelser til bombefremstilling og for at planlægge prøvesprængninger.

Anklagemyndigheden mener, at pigen forberedte bombeanslag mod to skoler - den jødiske Carolineskolen i København og Sydskolen i Fårevejle, hvor pigen i en periode selv gik i skole. 


Nyhedsoverblik