Brugere om kommunes forsøg på at standse hårdt sprog: - Det er en forældreopgave

Når vi skal have de unge til at droppe de grimme gloser, skal hovedansvaret placeres hos forældrene, lyder det fra brugere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De unges sprog er ofte til den skarpe side. Fuck, idiot og kælling er nogle af de ord, som præger unges kommunikation – både i klasseværelset og på nettet.

Nu vil Faxe Kommune gøre noget ved problematikken.

quote For 100 år siden sagde man ’for helvedet’, ’sgu’ og ’fanden’, fordi dengang betød religion noget. I dag siger man ’fuck’ og ’bøsserøv’, fordi det er tabuiseret

Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier

Derfor er alle 8. klasselærere og skolepsykologer sendt på kursus. De skal præsenteres for undervisningsmaterialet ”Kærlig Talt”, hvor målet er at styrke den respektfulde kommunikation blandt unge. Det er Center for Familieudvikling, der står bag.

I løbet af morgenen har flere af brugerne udtrykt sine holdninger til idéen om at gøre lærerne bedre rustet til at få eleverne til at tale ordentligt. De fleste mener, at det først og fremmest er en forældreopgave at få sproget på rette kurs.

kursus kærlig talt
Læs også
Unge skal på kursus:
Kommune vil bekæmpe den hårde tone blandt unge
kursus kærlig talt
Læs også
Unge skal på kursus:
Kommune vil bekæmpe den hårde tone blandt unge

Forældrenes ansvar

”Det er forældrenes ansvar. De har for travlt med deres eget til at kunne opdrage ungerne ordentligt,” skriver Kirsten Poulsen på TV ØST Facebook-side.

”Prøv med forældrene først?,” skriver Jørgen Nagel efterfulgt af sarkastiske emojis.

Også Anni Birthe Pedersen stiller det spørgsmål.

”Hvad med at prøve i hjemmet?,” skriver hun.

En anden bruger er enig i, at hovedansvaret ligger hos forældrene, men mener også, at det giver mening, at skolen gør noget aktivt for at komme problemet til livs. Dog så hun gerne, at man startede endnu tidligere med at opdrage på de unge.

”Det må være os som forældre, der skal lære vores børn at tale pænt.
Samtidig vil jeg dog sige, at skolen også må tage deres del og træde i karakter.
Og tænker, at det er lidt sent at vente med den læring til ungdomstiden.
Den sociale arv spiller rigtig meget ind, og derfor vil det være fornuftigt at starte tidligt,”
skriver Helle Hansen i kommentarfeltet.

Helle Thordal Villumsen nævner også, at det bør være en forældreopgave, men kommer efter egen refleksion frem til, at selvom hendes søn taler pænt på hjemmefronten, så ved hun også, at sproget ændrer sig, når sønnike begår sig i andre sociale sammenhænge.

”Min første tanke var, at det er en forældreopgave, men så tænke jeg på, hvordan min søn taler herhjemme.
Herhjemme taler han umiddelbart pænt, men jeg har hørt der kunne komme nogle andre gloser ud af hans mund, når han er sammen med vennerne,”
skriver hun.

De unges sprog er ikke blevet værre

Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier, forsker i unges adfærd og påpeger, at det er vigtigt at indtænke samtiden og den herskende kultur, når man kigger på de unges sprog.

- Der er stor forskel på, hvordan de unge taler i hjemmet og når de er sammen med venner. De kan sagtens afkode hvilken arena, hvilket sprog fungerer på, siger han og fortæller, at unges sprog altid har været betinget af, hvad man ikke må sige.

- Man skal forstå vores sprog som en del af den kultur, vi er en del af. For 100 år siden sagde man ’for helvedet’, ’sgu’ og ’fanden’, fordi dengang betød religion noget. I dag siger man ’fuck’ og ’bøsserøv’, fordi det er tabuiseret.

Søren Østergaard mener ikke, at sproget er blevet grovere med tiden, men at bande- og skældsordene er en naturlig del af, hvordan udtrykker sig.

quote Det kræver en landsby at omfavne børn

Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier

- Sproget er ikke blevet værre, det gør som det altid har gjort, nemlig at tage fat i noget tabuiseret og bruge det som et bandeord, og et bandeord er jo udtryk for en følelse, siger han.

Kommunikationen mellem unge har fået flere lag med den stigende digitalisering. Internettet og sociale medier har medført et digitalt sprog, hvor de fysiske rammer er uden betydning.

Søren Østergaard mener, at det digitale sprog i høj grad er en udfordring, fordi den fysiske reaktion ikke er til stede, når unge kommunikerer på sociale medier. Derudover mener han, at det er vigtigt, at der er fokus på at fremme respektfuldt sprog blandt unge fra flere af samfundets sider.

- Det kræver en landsby at omfavne børn. Det kræver forældre, fodboldtrænere og skolelærere. Og så kræver det, at voksne modellerer den sproglige praksis, de gerne vil have. Som voksen gælder det om at skabe rammer, som børn og unge kan være inden for, og det er de voksnes store udfordring, siger han.


Nyhedsoverblik