Broskandalen: Politikere undlod at smide italienere ud

01:01

Transportordførerne bag aftalen om den nye Storstrømsbro hat haft muligheden for fuldstændig at udelukke det italienske konsortium og give kontrakten til nogle andre.

Transportministeriet meldte onsdag ud, at et af de tre italienske firmaer, der har vundet kontrakten på at bygge den nye Storstrømsbro, er smidt ud af projektet.

Men faktisk har transportordførerne bag aftalen om den nye bro haft muligheden for fuldstændig at udelukke det italienske konsortium og give kontrakten til nogle andre.

Nu har det stået længe nok på med tvivl og dårlige historier om Condotte

Rasmus Prehn (S), transportordfører

Det skriver Fagbladet 3F.

Det fremgår af en redegørelse fra Vejdirektoratet, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i.

Kaotisk økonomi og truende konkurs

Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn bekræfter, at det var en mulighed at afvise det samlede italienske konsortium med tre firmaer.

- Men det ville vi ikke. Simpelthen fordi vi ikke ønsker, at tidsplanen skal skride, og der skal komme forsinkelser på Storstrømsbroen. Det er en enorm vigtig forbindelse, som der ikke skal tages flere chancer med, siger han.

Det er en kaotisk økonomi og truende konkurs, der har fået politikerne til at trække en streg i sandet og udelukke storentreprenøren Condotte fra det danske brobyggeri.

Fagbladet 3F har tidligere afsløret, at Condotte og et af de andre firmaer i det italienske konsortium, Grandi Lavori Fincosit, er ramt af en stor italiensk skandalesag om korruption og bestikkelse for millioner. Den sag kører stadig i det italienske retssystem.

Kontrakten blev udskudt tre gange

I alt er kontrakten med de italienske brobyggere blevet udskudt tre gange, fordi nye møgsager er dukket op. I Vejdirektoratets redegørelse er muligheden for total udelukkelse af italienerne beskrevet således:

Et scenarie (...) er ifølge Kammeradvokaten, at Vejdirektoratet kan vælge ikke at acceptere en ændring af Konsortiet. Vejdirektoratet kan i stedet tilbagekalde den oprindelige tildelingsbeslutning, genoptage tilbudsevalueringen (af de øvrige tilbud) og træffe en ny tildelingsbeslutning. 

00:34

Gense indslag: Et af de tre italienske entreprenørfirmaer, der skulle bygge den ny Storstrømsbro, får ikke lov til at bygge broen.

Luk video

Med andre ord: Kammeradvokaten siger god for, at politikerne og Vejdirektoratet afviser det vindende bud fra italienerne og i stedet vælger nummer to i udbudskonkurrencen eller lader udbuddet gå helt om.

Men den løsning valgte transportordførerne altså fra. På et møde i aftes i Transportministeriet fik forligskredsen bag Storstrømsbroen gennemgået redegørelsen fra Vejdirektoratet.

I redegørelsen opfordrer Kammeradvokaten til, at Condotte får mulighed for at tilslutte sig kontrakten på Storstrømsbroen på et senere tidspunkt, hvis de skulle få styr på deres økonomi.

S: Konsortiet er tilstrækkeligt robust

Men så langt ville ordførerne alligevel ikke strække sig.

- Nu har det stået længe nok på med tvivl og dårlige historier om Condotte. Når man læser de historier, som Fagbladet 3F har afdækket, så er det en lettelse, at Condotte nu er helt ude, siger Rasmus Prehn.

Han er tryg ved den nye model med de to firmaer Itinera og Grandi Lavori Fincosit, der nu som en duo skal overtage hele opgaven med at opføre Storstrømsbroen. 

Læs også Efter byggefirma blev smidt på porten: Politikere skal nu fastslå køreplan for Storstrømsbroen

- Konsortiet er tilstrækkeligt robust til at gennemføre opgaven, viser de faglige vurderinger, vi har fået fra Kammeradvokaten og Vejdirektoratet. Der er ikke grund til at tro, at de andre entreprenører, der bød på kontrakten, kan gøre det bedre. Når man laver sådan nogle projekter, vil der altid være et fareelement, men det her er så sikkert, som det bliver, siger den socialdemokratiske transportordfører.

I redegørelsen fra Vejdirektoratet har Kammeradvokaten med bistand fra Ernest & Young vurderet den samlede økonomiske styrke hos det italienske konsortium.

Her er konklusionen, at de to resterende firmaer godt vil kunne løfte opgaven med at bygge Storstrømsbroen uden Condotte.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App