Bred politisk enighed: Skoleområdet skal styrkes i Næstved

Efter flere forældre har klaget over besparelser, vil politikerne i Næstved styrke budgettet og tilføre flere penge til skoleområdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter at TV ØST onsdag bragte nyheden om, at budgetbesparelser i Næstved Kommune vil være resultere i færre skoleklasser i indskolingen på Ellebækskolen, har de politiske partier lagt hovederne i blød.

Kommunalpolitikerne fra Socialdemokratiet og Venstre vil nemlig skride ind og finde en løsning på, hvordan de økonomiske ressourcer til folkeskolerne kan styrkes.

Læs også
Skole-frustration i Næstved: Klasser skal lægges sammen igen
Læs også
Skole-frustration i Næstved: Klasser skal lægges sammen igen

Formanden for Børne- og Skoleudvalget i Næstved Kommune, Søren Dysted (S), mener, at den generelle situation på skoleområdet er så anstrengt, at der skal tilføres flere penge.

- Jeg synes, at det er en god ide at tilføre skolerne nogle flere penge. Det skal gøres med de forligspartierne i Næstved Kommune. Derfor er der faktisk allerede stablet et møde på benene blandt de gruppeformænd, der har underskrevet årets budgetforliget, siger Søren Dysted (S) til TV ØST.

quote Der er faktisk allerede stablet et møde på benene blandt de gruppeformænd, der har underskrevet årets budgetforliget

Søren Dysted (S), formanden for Børne- og Skoleudvalget

Planlagte besparelser skal aflyses

På nuværende tidspunkt er der lange udsigter til, at nedskæringerne på skoleområdet i Næstved stopper. Der er nemlig planer om at spare 15 millioner kroner i 2018.

De fremtidige planer om at fortsætte besparelserne har fået venstremanden Kristian Skov-Andersen (V) op af stolen. Han mener, at de planlagte årlige besparelser skal aflyses.

Læs også
Vi tager denne sammenlægning, men hvornår sker det igen?
Læs også
Vi tager denne sammenlægning, men hvornår sker det igen?

- Vi har i en længere periode haft en praksis med besparelser i Næstved Kommune, der har fungeret. Men nu må det stoppe. For vi kan ikke drive en god kommune og tiltrække forældre med børn uden at have gode skoler, siger Kristian Skov-Andersen (V).

Der kan spares på beskæftigelsesområdet

Sparekravet  på 15 millioner kroner på skoleområdet i Næstved Kommune er en del af et budgetforlig, der blev indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Konservative og SF.

quote Vi har i en længere periode haft en praksis med besparelser i Næstved Kommune, der har fungeret. Men nu må det stoppe

Kristian Skov-Andersen (V), byrådsmedlem

Kristian Skov-Andersen (V) står dog ved beslutningen om de besparelser, der tidligere har været foretaget på kommunens skoleområde. Dog mener han, at det nu er tid til at finde ressourcerne andetsteds.

- Borgmesteren har meldt ud, at der er et overskud på 100 millioner kroner. Og det overskud gør det svært at forklare forældrene, at der skal spare på skoleområdet. På sigt vil vi stå over for en omprioritering, der vil blive vanskelig. Men der kan man eksempelvis kigge på beskæftigelsesområdet, hvor der kan skæres for at kunne tilgodese børnene, siger Kristian Skov-Andersen (V).

Ikke lang tid siden underskud

Overskuddet i Næstved Kommune er dog ifølge Søren Dysted (S) blot en lappeløsning, der på sigt ikke vil løse problemerne.

quote De 100 millioner kroner er en lappeløsning, der hurtigt svinder ud. Det er muligt nu her, men hvad med til næste år? 

Søren Dysted (S), formanden for Børne- og Skoleudvalget

- De 100 millioner kroner er en lappeløsning, der hurtigt svinder ud. Det er muligt nu her, men hvad med til næste år? Når Kristian Skov-Andersen vil finde penge fra beskæftigelsesområdet er det farligt, for det er et ekstremt uforudsigeligt økonomisk område. Og det er ikke lang tid siden, at vi havde et underskud på 57 millioner kroner, siger byrådsmedlem Søren Dysted (S).

Til trods for, at Søren Dysted (S) og Kristian Skov Andersen (V) ikke deler holdning til, hvordan de økonomiske ressourcer skal findes til folkeskolerne i Næstved Kommune, mener de begge, at det kræver et samarbejde blandt byrådets medlemmer.


Nyhedsoverblik