Det vi har sammen

Brandvæsen om brand i olietank: Nu er der et større slukningsarbejde i gang

Branden i olietanken i Vig udviklede sort, kraftig røg. Nu er branden og røgen under kontrol, men slukningsarbejdet fortsætter.

En lade på godt 1.000 kvadratmeter fyldt med halm og en del landbrugsmaskiner er gået til, efter der mandag formiddag gik ild i en olietank.

- Det var overtændt, da vi ankom, men vi har hurtigt fået kontrol over det, så det ikke breder sig til andre bygninger. Nu er der et større slukningsarbejde i gang, som nok vil tage en del timer, siger Jesper Koch fra Vestsjællands Brandvæsen.

- Vi har ingen idé om, hvordan det er opstået. Politiet vil nok undersøge det nærmere i morgen, har de oplyst. 

 

Kun materielle skader

Da branden opstod i en olietank udviklede der sig en kraftig, sort røg. 

- Derfor varslede vi, da røgen gik ind over Vig by. Det er ophævet nu, da der kun er mindre røg, og det er røg fra halm, som ikke umiddelbart er farligt, siger Jesper Koch. 

Der er kun sket materielle skader, og ingen personer er kommet til skade som følge af branden. 

Læs også Politiet ophæver varsel efter brand i olietank i Vig

 

Tip os Har du et godt tip?