Brandsag: Forsvarerne er tilfredse med nedsat straf

Mænd bag storbrande på Lolland-Falster i 2015 får et års nedsat fængselsstraf efter ankesag torsdag. Forsvarerne er tilfredse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et par finjusteringer - blandt andet et års nedsat fængsel – ellers ligner landrettens dom den i byretten for de to mænd, der er dømt for at stå bag en lang række storbrande på Lolland og Falster i 2015.

Og det er forsvarerne tilfredse med.

Brandsagen drejer sig om den 24-årige Kim Faber Rasmussen, som har fået nedsat fængselsstraf til syv år, og 32-årig Jim Viggo Petersen, som nu får fire års fængsel, efter de har sat ild til flere lader og marker, hvor skaderne er løbet op i omegnen af 35 millioner af kroner.

Dommen blev fastsat torsdag ved Retten i Nykøbing Falster, efter de to mænd havde anket den oprindelige dom.

Læs også
Overraskende dom: Brandstiftere slipper billigere
Læs også
Overraskende dom: Brandstiftere slipper billigere

Forsvareren til den 24-årige fortæller, at selvom hun gik efter fem-seks års fængsel for sin klient, så er hun tilfreds med udfaldet.

- Jeg er tilfreds med, at straffen er blevet sat ned fra otte til syv år. Vi gik efter, at min klient skulle frifindes i nogle af forholdene. Det er han ikke blevet, og det må vi så tage til efterretning. Men så gik vi også efter, at straffen på de her otte år skulle sættes ned, og det var landsretten så enig i, siger forsvarer til den 24-årige, Karina Skou.

Ønske om mildere straf

Det er tidligere kommet frem, at en mentalundersøgelse af den 24-årige har påvist, at hans begavelse er under middel, at han er ureflekteret og impulsstyret. Han mangler desuden empati og ejer ikke evnen til at føle dårlig samvittighed.

Men hans forsvarer mener, at burde han have en mildere straf end den, han fik i byretten, fordi han aldrig tidligere er blevet dømt.

- Han er blandt aldrig tidligere dømt for noget, og han var heller ikke så gammel, da det blev begået, siger Karina Skou.

Afsoning i åbent fængsel

Forsvareren til den 32-årige er også tilfreds med dagens resultat, efter fængselsstraffen er blevet nedsat med et år.

- Jeg er selvfølgelig meget glad for lettet, fordi Landsretten også frifandt min klient i de forhold, som han tidligere blev frifundet for. Men endnu mere væsentligt, at Landsretten satte straffen ned fra fem til fire år, siger forsvarer Casper Andreasen.

Desuden er det muligt for den 32-årige at afsone sin fængselsstraf i et åbent fængsel, hvilket forsvarer og den dømte mand over positive overfor.

- Det er noget, som har en kæmpe betydning for min klient, fordi han nu skal afsone i et åbent fængsel frem for et lukket. Derfor er både jeg og min klient meget letter over, at det blev resultatet, siger han.

Anklageren gik efter otte-ti års fængsselstraf til den 24-årige og seks-otte års fængsel til den 32-årige.

 


Nyhedsoverblik