Brandfolk indsatte drone i kampen mod flammer i stubmølle

En drone med et varmefølsomt kamera var natten til søndag indsat i slukningsarbejdet af stubmøllen i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stubmøllen i Holbæk Strandpark repræsenterer på alle måder teknikken og værdierne i det gamle bondesamfund i Danmark. Men brandvæsenet greb til helt moderne teknik for at redde den fredede bygning fra flammerne.

Det oplyser Jan Bruun fra Brand & Redning Vestsjælland, der som indsatsleder havde ansvaret for at bekæmpe flammerne i den mere end 300 år gamle stubmølle.

- Det var en vanskelig brand at bekæmpe, fordi vi ikke kunne komme ind i bygningen. Alt slukningsarbejde måtte foregå udefra, oplyser indsatslederen til TV ØST. 

Læs også
To unge varetægtsfængsles efter møllebrand
Læs også
To unge varetægtsfængsles efter møllebrand

Årsagen til, at arbejdet skulle foregå udefra var, at den gamle mølle ikke følger de moderne byggestandarder, og at der var fare for nedfaldende bygningsdele inde i møllen.

- Det er meget lettere at bekæmpe en brand indefra en bygning. Men det kunne vi ikke komme til at gøre her. Derfor indsatte vi frivillige brandfolk med en drone med termisk kamera, som systematisk ledte efter brandlommer inde i bygningen. Når vi fandt dem, så kunne vi målrettet slukke dem, siger han til TV ØST. 

Stubmølle brand
Læs også
Politi efterlyser vidner efter påsat brand i stubmølle
Stubmølle brand
Læs også
Politi efterlyser vidner efter påsat brand i stubmølle

Ingen har endnu været ind i bygningen

Da brandfolkene nåede til stedet, var der allerede høje flammer inde i bygningen, og flammerne var synlige i hele den øverste tredjedel af møllen.

- Også udenfor var der risiko for nedfaldende bygningsdele fra møllen – men heldigvis ligger møllen midt i parken, så der var ikke risiko for en spredning af branden, siger han til TV ØST. 

Brand i stubmølle
Læs også
Efter brand i stubmølle: Park flyder med affald fra ungdomsfest
Brand i stubmølle
Læs også
Efter brand i stubmølle: Park flyder med affald fra ungdomsfest

Meldingen om branden kom til politiet klokken 22.28, og slukningsarbejdet var helt afsluttet klokken 02.30 i nat.

Der er dog endnu ingen, der har besigtiget skaderne inde i selve bygningen.

- Der er stadig stor risiko for nedstyrtende bygningsdele inde i møllen, så vi overlader det til Holbæk Kommune at tage et nærmere kig på bygningen i de kommende dage, siger Jan Bruun.

Når bygningen er sikret skal politiets teknikere gennemføre en brandstedsundersøgelse i møllen. To unge mænd er blevet varetægtsfængslet efter branden. 

Stubmølle brænder
Læs også
Historisk mølle brændt: To unge anholdt
Stubmølle brænder
Læs også
Historisk mølle brændt: To unge anholdt

Nyhedsoverblik