Branden på Holbæk Sygehus fik ekstra næring fra naturgas

Branden i vaskeriet på Holbæk Sygehus kan have fået ekstra næring af naturgas, der strømmede ind i vaskeriet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Branden, der hærgede vaskeriet på Holbæk Sygehus natten mellem den 5. og 6. juni i år, kan have fået ekstra næring af indstrømmende naturgas. 

Det skriver Nordvestnyt

Allerede dagen efter branden var den foreløbige antagelse, at det var en gasdrevet tørretumbler, der havde startet branden. Og den foreløbige konklusion fra Vestsjællands Brandvæsen på en undersøgelse af branden viser nu, at der strømmede naturgas ind i vaskeriet i over en time, mens brandfolk kæmpede med at få branden under kontrol. 

udklip.jpg
Læs også
Holbæk Sygehus ramt af voldsom brand
udklip.jpg
Læs også
Holbæk Sygehus ramt af voldsom brand

- Det tog noget tid, inden vi fik klarhed over, at der stadigvæk kom naturgas ind i bygningen. Vi fandt så frem til den ventil, der kunne afbryde gassen, men den sad så uheldigt i forhold til branden, at vi måtte brug en del tid på at komme frem til den, forklarer beredskabsinspektør Daniel Weinreich fra Vestsjællands Brandvæsen til Nordvestnyt.

Branden fik i løbet af kort tid fat i hele 4000 kvadratmeter af hospitalet. Selvom ilden bredte sig hurtigt, fik den aldrig fat i de områder af hospitalet, hvor der ligger patienter, og det var ikke nødvendigt at evakuere under branden. 


Nyhedsoverblik