Brand ødelægger tribune på stadion

En bygning med tribune og et skur til bolde og forskellige fodboldtrænings-genstande brændte natten til søndag ned i Korsør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En brand med store flammer ramte natten til søndag en bygning på Korsør Stadion.

Branden gik ud over en bygning med en lille tribune og et skur til bolde og forskellige fodboldtrænings-genstande nedenunder. 

- Vi fik meldingen om branden klokken 00.56. Vi kan ikke sige med sikkerhed, hvordan branden er påstået, og derfor kan vi ikke udelukke, at der er tale om en påsat brand, siger vagtchef Ove Kristoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Han oplyser, at politiet har overdraget den videre efterforskning i sagen til lokalpolitiet i Slagelse.

Bygningen blev svært brandskadet ved branden, men ifølge politiet blev der ikke ødelagt for store værdier ved branden.


Nyhedsoverblik