Brand i slikbutik muligvis påsat: Benzin var hældt ud flere steder

Kriminaltekniske undersøgelser viser, at benzin var hældt ud flere steder i slikbutikken Candy Palace i Næstved, som brændte ned i oktober sidste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slikbutikken Candy Palace lyste gaderne op i Næstveds bymidte, da den pludselig stod i lys lue natten til den 24. oktober 2017.

Nu viser efterforskningen, at årsagen var optændt motorbenzin, som blev hældt ud flere steder i butikken, der lå på Hjultorv 3 i Næstved.

Allerede dér arbejdede politiet ud fra den teori, at branden den var påsat. 

Brand slikbutik Hjultorv Næstved
Læs også
Slikbutik nedbrænder i Næstved
Brand slikbutik Hjultorv Næstved
Læs også
Slikbutik nedbrænder i Næstved

Indikator på påsat brand

Siden da har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi arbejdet på at opklare motiverne og finde gerningsmanden bag branden.

- At der findes spor efter motorbenzin flere steder i slikbutikken indikerer, at gerningspersonen har været inde i butikken, og at branden er påsat, siger Stine Stenbæk, som er sektionsleder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis lokale efterforskningsafdeling i Næstved.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har dog på nuværende tidspunkt stadig ikke noget motiv, og der er heller ikke rettet mistanke mod specifikke personer.

Politiet vil i den videre efterforskning gennemgå optagelser fra overvågningskameraer, som hænger i nærheden af gerningsstedet.


Nyhedsoverblik