Brand i opgang gav kraftig røg: Flere beboere evakueret

Foto: TV ØST

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ser med alvor på en brand i en opgang i Nakskov. Den er nemlig med al sandsynlighed påsat.

Flere beboere måtte fredag aften kort efter midnat evakueres fra deres lejligheder efter en brand i en ejendom på Bredgade 24 i Nakskov.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var selve branden ikke voldsom eller farlig, men der var en massiv røgudvikling på stedet, hvilket gjorde at flere af beboerne måtte pakke en taske og nu må genhuses andre steder.

Branden er tilsyneladende opstået i en pose, som var sat foran en af ejendommens lejligheder. Derfor er politiets teknikere lørdag tilstede for at undersøge brandårsagen nærmere, som på nuværende tidspunkt virker mistænkelig.

Det fortæller politkredsens  vagtchef til TV ØST.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App