Det vi har sammen

Brand i landejendom to gange samme dag: 48-årig mand anholdt

Brandefterforskere skal nu kigge nærmere på brandene i et forsøg på at fastslå årsagen til dem. Den 48-årige er fortsat i politiets varetægt og skal afhøres nærmere i relation til brandene. Arkivfoto. Foto: TV ØST

En brand på en ældre landejendom i Nordvestsjælland blev hurtigt slukket. Men senere brændte huset igen.

Tirsdag eftermiddag kort før klokken 15.00 bimlede alarmen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Der var meldinger om ildebrænd i en ældre landejendom, der rykkede brandvæsnet og politiet straks af sted.

Brandvæsnet sendte røgdykkere ind i huset, hvor de hurtigt fik slukket ilden. En 76-årig kvinde og en spirituspåvirket, 48-årig mand på stedet var kommet ud. Den 48-årige mand blev dog kørt til kontrol på skadestuen for eventuel røgforgiftning.

Årsagen til branden kunne ikke umiddelbart fastlægges. Derfor skulle politiet senere undersøge brandstedet.

Den 48-årige er i politiets varetægt

Men kort før klokken 19.00 var den igen gal. Politiet fik en melding om, at der igen var ildebrand i beboelsen på landejendommen.

Brandvæsnet og politiet kørte atter til stedet, hvor den 48-årig mand igen blev truffet.

Der var opstået brand flere steder i beboelsen. Derfor valgte politiet at anholde den 48-årige som mistænkt i forbindelse med brandene, som der ikke umiddelbart var nogen naturlig forklaring på. 

Læs også Politiet efterlyser vidner til brand på mindre landsted

Herefter afspærrede betjentene området, ligesom der blev tilkaldt et el-selskab til stedet for at afbryde strømmen på grund af brandene.

Brandefterforskere skal nu kigge nærmere på brandene i et forsøg på at fastslå årsagen til dem. Den 48-årige er fortsat i politiets varetægt og skal afhøres nærmere i relation til brandene.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App