Brændte æbleskiver udløste alarm i Stege

Røgudvikling udløste fredag morgen en større brandalarm på kagefabrikken Bisca i Stege på Møn. Heldigvis var der kun tale om brand i en ovn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En brand i en ovn udløste fredag morgen en større brandalarm på kagefabrikken Bisca i Stege på Møn.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Det så meget dramatisk ud, fordi udsugningsanlægget ved fabrikken pumpede røg og damp ud, så det så ud som om at taget brændte. Det var dog ikke tilfældet, oplyser vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Julen er reddet

Ovnen, der var gået brand i, er ikke en helt almindelig ovn. Det var nemlig en af de ovne, der skulle sørge for julens æbleskiver.

- Æbleskiveovnen ertre meter bred, ti meter lang og to meter høj - så der er tale om en større maskine, siger Claus Christensen, der er indsatsleder i Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

Dog fortæller indsatslederen, at fabrikken har en anden æbleskiveovn, som ikke er brændt.

- Alting er i den skønneste orden, og æbleskiverne til jul er reddet, siger indsatslederen.

Det har ikke været muligt for brændvæsenet at komme ind til ovnen, før den er kølet ned - men branden er slukket, understreger de. 


Nyhedsoverblik