Brændende lastbil spærrede motorvej midt i morgentrafikken: Bilister stoppede for at kigge

En brændende lastbil på Sydmotorvejen skabte en lang kø i morgentrafikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En brændende lastbil på Sydmotorvejen skate tidligere i dag en massiv kø i morgentrafikken.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet havde i forbindelse med uheldet, som skete i sydgående retning omkring Haslev, valgt at spærre motorvejen.

- Ilden skulle være slukket, så nu er vi i gang med at få lastbilen væk fra stedet, siger Mikkel Kjærgaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Artiklen fortsætter under billedet:

Køen strækker sig tirsdag kl. 8:30 så langt øjet rækker. Nogle går ud af deres bil for at strække benene.
Køen strækker sig tirsdag kl. 8:30 så langt øjet rækker. Nogle går ud af deres bil for at strække benene. Foto: Privat

- Det er det sædvanlige med, at man stopper og kigger på det. Det går ud over morgentrafikken mod København, sagde vagtchefen tidligere på morgenen.

Ifølge politiet er der ikke sket nogen personskade.

- Der er kun sket materielle skader, fortæller Mikkel Kjærgaard.

Vejdirektoratets oplyser, at motorvejen nu er genåbnet.


Nyhedsoverblik