På Bostedet Løve lige udenfor Høng bor otte psykisk sårbare unge.
To af dem er Stine Brotherton og Anne Karina. Begge beboere fortæller, at bostedet har ændret deres liv.
Det her arbejde er mit liv. Vi forsøger at skabe et hjem for de her unge, så de kan få en chance til. Og jeg kan slet ikke bære tanken om, hvis det skulle slutte
- Jeg føler mig tryg her. Inden jeg flyttede herud, var jeg ofte indlagt, fordi jeg forsøgte at begå selvmord. Siden jeg flyttede ind her, har jeg dog ikke været indlagt. Og det er tre et halvt år siden, siger Stine Brotherton.
- Jeg har fået styr på min stress, som jeg har lidt rigtig meget af. Det gør, at jeg kan arbejde mod, at jeg kan komme i egen lejlighed igen. Og det vil jeg rigtig gerne, for det var jeg, før jeg kom herud, siger Anne Karina.
Men mens de unge føler sig trygge og udvikler sig personligt på stedet, foregår en konflikt med Kalundborg Kommune.
For kommunen vil ikke betale den fulde pris, det ifølge bostedet koster at have kommunens borgere boende.
- Jeg synes det er helt grotesk, den måde vi bliver behandlet på. Jeg kan slet ikke forstå, at man moralsk kan få sig selv til at opføre sig sådan overfor beboerne og vores bosted i det hele taget, siger bostedets daglige leder, Marianne Nørskov Skifter, der har drevet bostedet i over 10 år sammen med sin mand.
Advokat har ikke set lignende
Konflikten er langt fra ny. For Kalundborg Kommune og Bostedet Løve har været uenige om prisen de seneste to år.
Det til trods for, at Socialtilsynet hvert år godkender bostedets budget. En ordning, der blev indført i 2014, som skulle sikre en bedre kvalitet på socialområdet for de allermest udsatte børn og voksne.
I den forbindelse blev der etableret fem nye socialtilsyn. Et i hver region. Hvert år skal Socialtilsynets Øst afdeling godkende Bostedet Løves budget.
- Vores budget dækker de udgifter, vi har. Det er vores reelle udgifter. Vi har ikke indbygget noget overskud, siger Marianne Nørskov Skifter.
Men nu har daglig leder Marianne Nørskov Skifter fået nok af tovtrækkeri. Hun har kontaktet en advokat og trækker Kalundborg Kommune i retten.
Jeg har ikke set tilfælde, hvor en kommune på den måde helt konsekvent ikke ønsker at betale den døgntakst, som Socialtilsynet har godkendt
Ifølge den daglige leders advokat, er det ikke en sag, hun har set lignende før. Det er usædvanligt, at en kommune på den måde ikke vil tage en anden instans godkendelse for gode varer.
- Vi er der, hvor min klient og jeg har besluttet os for, at vi i næste uge vil indgive stævning i sagen. Så må det jo være op til retten, hvad der juridisk er op og ned. Men jeg kan sige så meget, at jeg i den årrække, jeg har arbejdet med det her område, ikke har set tilfælde, hvor en kommune på den måde helt konsekvent ikke ønsker at betale den døgntakst, som Socialtilsynet har godkendt, siger Ann Christina Rindom Sørensen, advokat, Rind Advokatfirma, Holbæk.
Daglig leder har selv betalt 300.000
Det er ikke blot en konflikt, som handler om kroner og øre. For det er også en konflikt, som Socialtilsynet vurderer, kan få konsekvens for den kvalitet, bostedet kan levere.
Det viser Socialtilsynets seneste rapport af Bostedet Løve, som TV ØST har fået aktindsigt i. I den står der:
- Manglende opholdsbetaling vurderes på sigt, at kunne få konsekvenser for kvaliteten i tilbuddet.
Udover den konsekvens har Kalundborg Kommunes manglende betaling af det fulde beløb betydet, at den daglige leder de seneste to år selv har smidt 300.000 kroner af sin egen private opsparing i bostedet, for at beboerne ikke skulle blive ramt af bostedets konflikt med kommunen.
- Jeg synes slet ikke det er i orden. Men jeg har jo hele tiden haft det sådan, at selvfølgelig fik jeg mine penge tilbage. Det er jo en kommune. Men i løbet af sidste år gik det op for mig, at sådan bliver det ikke. Jeg har gjort alt, hvad jeg kan for at råbe dem op, og jeg har kun mødt modstand, siger Marianne Nørskov Skifter.
Hvis ikke de seneste økonomiske udfordringer snart bliver løst, så kan det få den konsekvens, at hun må dreje nøglen om.
- Det her arbejde er mit liv. Vi forsøger at skabe et hjem for de her unge, så de kan få en chance til. Og jeg kan slet ikke bære tanken om, hvis det skulle slutte, siger Marianne Nørskov Skifter.
Andre kommuner vil gerne betale
Beboerne på Bostedet Løve kommer fra fire forskellige kommuner.
Tre af kommunerne betaler det, som det koster at have deres borgere tilknyttet stedet. Men Kalundborg Kommune har de sidste to år ikke betalt den fulde pris for de fire beboere, som de har boende i Løve.
Det, vi godkender og accepterer, det er KL’s pris- og lønfremskrivninger. Når man så forlanger mere end det, så siger vi: ”Nej, der skal være en rigtig god forklaring på det”, og den har vi ikke set
En del af beløbet, det koster at være på et bosted, betaler beboerne selv. Og når det kommer til beboernes egenbetaling har Kalundborg Kommune ikke noget problem med at fastsætte prisen efter 2018 budgettet, så beboernes udgifter er steget med 1000 kroner.
Vil ikke gå på kompromis
Bruger I for mange penge?
- Nej, og det er det, der er så mærkeligt. Vi er ikke dyrere end så mange andre. Vi ligger omkring middel, så derfor forstår jeg det simpelthen ikke, siger Marianne Nørskov Skifter.
Kan bostedet og kommunen ikke blive enige om en pris, så står det kommunen frit for at finde et billigere tilbud til deres borgere. Men det ville i følge lederen være at spille hasard med borgernes helbred.
- Vi vil ikke gå på kompromis med vores arbejde. Vi tager ikke mere end det, det koster. Og vores beboere er ikke klar til at blive flyttet og klare sig selv. Alt vores arbejde med beboerne vil være spildt, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Kommune vil se god forklaring på pris
Ifølge Kalundborg Kommune handler det om, at de holder sig til den kontrakt, der er indgået for to år siden.
- Vi har ikke accepteret den prisfremskrivning, som botilbuddet er kommet med. Vi har sagt, vi accepterer KL’s pris- og lønfremskrivninger. Det er de ikke enige i, og så kan man så sige, at grundlæggende så har vi stadigvæk en aftale, vi har en kontrakt, hvor borgerne får den støtte som borgeren har behov for, og vi har aftalt en pris for det, siger Lars Aarøe Hansen, voksenspecial- og psykiatrichef, Kalundborg Kommune til TV ØST.
Men prisen er jo steget for to år siden, men det er en prisstigning som I som kommune ikke vil acceptere. Hvorfor er det borgerne, der skal fanges i en årelang konflikt, som I har med det her bosted?
- Jeg tænker slet ikke, at borgerne er fanget i noget som helst her, fordi borgerne får jo den aftalte ydelse til den aftalte pris som vi har med bostedet. Så der er ikke sket nogen ændringer i borgernes behov, og dermed er det sådan set den aftale, vi har. Det, vi godkender og accepterer, det er KL’s pris- og lønfremskrivninger, og det er egentlig det, der ligger i det. Når man så forlanger mere end det, så siger vi: ”Nej, der skal være en rigtig god forklaring på det”, og den har vi ikke set, siger Lars Aarøe Hansen.
Man må stå ved sin kontrakt
Men når der er tre andre kommuner, som gerne vil betale – også for denne her prisstigning, hvorfor står I så udenfor som kommune?
- Hvad andre kommuner gør, har jeg ret svært ved at gå ind i, men jeg kan sige, hvad Kalundborg Kommune gør. Det er konkret og individuelt i forhold til den borger, der er på botilbuddet. Og det betyder jo, at vi taler ikke om, hvad andre giver. Men vi taler om hvad vi giver for de borgere, som får deres støtte dækket på det konkrete tilbud, siger Lars Aarøe Hansen.
Men nu bliver I jo så slæbt i retten på baggrund af denne her sag. Hvordan har du det med det?
- Jeg synes da, det er ærgerligt, det skal komme dertil. Men der er jo noget juridisk i, hvad er det, der er gældende. Når man har indgået en kontrakt, så gælder det som alle andre af livets vilkår, at så må man stå ved den kontrakt, siger Lars Aarøe Hansen.
Bostedet har stævnet Kalundborg Kommune, men de har endnu ikke fået oplyst, hvornår en eventuel retssag vil begynde.
Herunder kan du se indslaget fra aftenens nyhedsudsendelse klokken 19.30: