Det vi har sammen

Borgmestre er trætte af borgere: Ringer direkte med personlige problemer

En af de adspurgte borgmestre er socialdemokraten Carsten Rasmussen fra Næstved, som mener, at alt for mange fraskriver sig deres eget personlige ansvar og i stedet forventer, at kommunen klarer deres problemer. Foto: TV ØST

En række borgmestre har fået nok af utålmodige borgere, der vil have kommunen til at klare deres personlige problemer.

Flere og flere borgere ringer direkte til kommunens borgmester og brokker sig, hvis ikke de får lov til at bygge carporten ud, eller hvis barnet ikke får en plads i den foretrukne institution.

Det fortæller flere borgmestre til avisen Kommunen.

Næstveds borgmester: Det er en krævermentalitet

Borgmestrene er frustrerede over, at skulle bruge tid og ressourcer på de utilfredse borgere og mener, at det er udtryk for en krævementalitet, hvor kommunen værsgo har at stå til rådighed og løse folks personlige problemer.

Folk møder op på rådhuset og nærmest nægter at gå, før de har fået en bolig eller udbetalt deres kontanthjælp

Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune

En af de adspurgte borgmestre er socialdemokraten Carsten Rasmussen fra Næstved, som mener, at alt for mange fraskriver sig deres eget personlige ansvar og i stedet forventer, at kommunen klarer deres problemer.

- Det er jo tit, at folk møder op på rådhuset og nærmest nægter at gå, før de har fået en bolig eller udbetalt deres kontanthjælp. Det er som om, at folk føler, at de har en ret til at forlange noget, de måske ikke lovmæssigt har ret til, så jeg synes, at der er kommet en krævementalitet, siger han.

Velfungerende borgere forventer hjælp

Ifølge de adspurgte borgmestre er det ikke kun de mest udsatte i samfundet, som render rådhusene på dørene. John Engelhardt, der er borgmester for Venstre i Glostrup, nævner blandt andet en kvinde, som ville have kommunen til at skaffe hende en ny lejlighed, fordi hun skulle sælge sit hus.

Der er kommet en krævementalitet

Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune

- Hun havde en helt klar forventning om, at det var en kommunal opgave, at når hun nu var ved at sælge sit hus, så kunne vi finde et passende sted til hende at bo. Gerne i stueplan og i et bestemt nabolag, fortæller John Engelhardt og pointerer, at huset stod til at blive solgt for tre millioner, og at kvinden var en helt almindelig velfungerende borger. 

Læs også Borgere søger professionel hjælp mod kommuner

I Aabenraa Kommune fortæller Venstres borgmester Thomas Andresen, at en del af problemet skyldes, at kommunerne har påtaget sig for meget ansvar, og at mange mennesker derfor mister ejerskabsfornemmelsen for deres eget liv.

- Igennem tiden har vi påtaget os flere og flere opgaver som kommune, og det har skabt en selvfølgelighed hos folk, hvor de forventer, at stort set alle livets forhold kan klares med et telefonnummer til kommunen, fortæller han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App