Borgmester om Halsskov Havn: Vi er nødt til at reparere den en del steder

03:00

Havnen skal repareres, fortalte borgmester John Dyrby Paulsen (S) her til aften på et borgermøde om Halskov Havns fremtid, hvor 200 borgere var mødt op.

Drømmen om at skabe et vandsportscenter i Halsskov Færgehavn er stødt ind i alvorlige problemer.

Kajanlægget er meget medtaget, og kommunen har været nødt til at spærre dele vandsportscentret af, efter undersøgelser har vist, at havnen trænger til en kærlig hånd. 

200 borger var mødt op med kritiske spørgsmål

Her til aften blev der afholdt et borgermøde om Halskov Færgehavns fremtid ved borgmester John Dyrby, hvor omkring 200 borgere var mødt op.

En af dem var Hans Christensen fra Halskov.

- Jeg kunne da godt tænke mig at vide, hvad man har tænkt sig at lave i Halsskov Havn. Man blev lidt skuffet, da man kunne læse i dagspressen, at man havde brugt 12-14 millioner på det, man har lavet nu. Og man så yderligere skal ud og pumpe penge i det.

John Dyrby Paulsen (S): Vi burde have lavet en dykkerundersøgelse sidste år

For omkring en måneds tid siden afslørede en dykkerundersøgelse, at de spunsvægge og betonsøjler, der holder molerne, er gennemtærede, og at flere betonpæle er knækket. Det truer det nye sportscenter.

- Det burde vi have undersøgt. Vi burde have lavet en dykkerundersøgelse allerede sidste år eller måske forrige år. Jeg må bare konstatere, at det blev ikke gjort, siger John Dyrby Paulsen (S)

- Nu må vi lave konklusioner ud fra det, vi nu ved. Og det betyder, at vi nu er nødt til at reparere den her spunsvæg en hel del steder, for det ser ikke godt ud.

Borgmesteren fastslår, at projektet om et vandsportscenter stadig bliver til noget.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App