Borgmester lover: Vi stopper stort biogasprojekt, hvis der opstår problemer

Et flertal i kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune har besluttet at gå videre med planerne om at placere et biogasanlæg i Snævre vest.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et af landets største biogasanlæg kan blive en realitet på det nordvestlige Sjælland.

Sent onsdag besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune nemlig at gå videre med planerne om at placere biogasanlægget ved Snævre vest, som ligger lidt syd for Regstrup og Nørre Jernløse.

18 medlemmer stemte for, mens 12 stemte imod.

quote Det skal være sådan, at borgerne i lokalområdet kan være trygge

Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester i Holbæk Kommune

Forud for afstemningen og debatten, som varede over to timer, var utilfredse borgere mødt op for at demonstrere mod planerne om biogasanlægget, og borgernes protester gør stort indtryk på Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester i Holbæk Kommune. Hun er desuden klar til at stoppe biogasprojektet, hvis der opstår problemer.

Demonstration biogas
Læs også
Trods protester:
Flertal går videre med planer om at placere biogasanlæg ved Snævre
Demonstration biogas
Læs også
Trods protester:
Flertal går videre med planer om at placere biogasanlæg ved Snævre

- De gør meget stort indtryk på mig – både alle dem, der har skrevet til mig, dem er dykket op i dag, dem der har ringet, de borgere jeg har haft kaffemøde med. Alt det, de kommer med, gør indtryk på mig. Det borgerne i lokalområdet skal vide er, at alle deres spørgsmål, alle deres kommentarer, alle deres frustrationer er noget, som vi kommer til at tage med i den videre proces for at sikre, at alle borgere, der kommer fra området, kan føle sig trygge, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Borgmester: Der er tale om en ny placering

Borgerne troede, de havde fundet den endelige sejr i december, da byrådet sagde nej til placeringen ved Snævre, og kort tid efter kommer I med en forslagsplacering ved Snævre Vest. 500 meter derfra. De føler sig taget ved næsen. Kan du forstå den følelse, de her?

- Jeg kan sagtens forstå de borgere, der kommer fra Snævre, er rigtig kede af, vi nu peger på at igangsætte en proces, der stadigvæk er i deres lokalområde. 500 meter eller ej, der er tale om en ny placering. Men jeg kan sagtens forstå, hvis man er borger og bor der, at man ikke ønsker anlægget, og at man stadig er frustreret. Det forstår jeg godt, svarer Christina Krzyrosiak Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mette Helmer fra Regstrup var en blandt flere, der var mødt op for at demonstrere mod placeringen af biogasanlægget ved Snævre.
Mette Helmer fra Regstrup var en blandt flere, der var mødt op for at demonstrere mod placeringen af biogasanlægget ved Snævre. Foto: Ida Valsted - TV ØST

Nu skal sagen ud i en lang høring. Hvis der nu viser sig alvorlige forhold, der taler imod en placering ved Snævre, er du så parat til at omgøre beslutningen?

- Ja, og hvis der kommer faktuelle oplysninger eller oplysninger, som peger på, at der er ting, som er alvorlige eller ting, som vi ikke kan gå med til, så vil jeg selvfølgelig anbefale hele kommunalbestyrelsen ikke at gennemføre det. Det skal være sådan, at borgerne i lokalområdet kan være trygge. Det skal være sådan, at alle ting er blevet belyst, og først der kan vi selvfølgelig stemme ja for det, svarer borgmesteren.

Venstre: Det er ikke overraskende

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, SF, Lokalisten og en stemme fra de radikale stemte for placeringen.

Socialdemokraten Christina Hvass Hansen, der selv bor i Regstrup, havde på forhånd meddelt, at hun ikke kunne støtte et biogasanlæg ved Snævre vest. Men flertallet bliver derfor 18 ud af i alt 31 medlemmer i kommunalbestyrelsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Camilla Hove Lund, Venstres gruppeformand i Holbæk Kommune.
Camilla Hove Lund, Venstres gruppeformand i Holbæk Kommune. Foto: Ida Valsted - TV ØST

Af nej-stemmerne var Venstre, Enhedslisten og to radikale medlemmer samt Det Konservative Folkeparti.

- Det er ikke overraskende. Det var den vej, vi havde set det gå. Men vi havde selvfølgelig håbet, at nogle af de mange argumenter, der kom i dag, havde overbevist dem om, at vi kunne udsætte processen, siger Venstres gruppeformand, Camilla Hove Lund.

Gruppeformand er bekymret

Før byrådsmødet var der mødt utallige borgere op med bannere og skilte for at gøre opmærksom på deres utilfredshed med placeringen af biogasanlægget.

quote Jeg tænker ikke, det kunne skade at sige, at vi udsætter processen

Camilla Hove Lund, Venstres gruppeformand i Holbæk Kommune

De frygter store lugtgener og tung trafik, som vil belaste området. Men alligevel mener et flertal i byrådet, at placeringen af biogasanlægget skal være ved Snævre vest, og det bekymrer Venstres gruppeformand.

- For det forstår jeg faktisk ikke helt. Jeg tænker ikke, det kunne skade at sige, at vi udsætter processen, så vi har mulighed for at høre de bekymringer, der er, og undersøge det lidt mere. Både om anden beliggenhed, som vi i Venstre har forslået, for vi er jo faktisk for et biogasanlæg. Så jeg tænker, at man godt kunne have udskudt processen og have undersøgt nogle flere ting.

Artiklen fortsætter under billedet.

Demonstration foran rådhuset i Holbæk.
Demonstration foran rådhuset i Holbæk. Foto: Ida Valsted - TV ØST

Så nu er planerne, at biogasanlægget skal placeres bare 500 meter fra marken mellem Snævre og Sønder Jernløse. Og det lader til at blive en endelig placering.

Selv om et flertal har vedtaget beliggenheden af biogasanlægget, så skal planerne i høring i otte uger. Derefter skal der holdes borgermøde, og bagefter skal sagen gennem behandlingen i både udvalg og kommunalbestyrelse.

Demonstration biogas
Læs også
Oprøret mod biogasanlæg fortsætter – selskab har aldrig oplevet så voldsom kritik før
Demonstration biogas
Læs også
Oprøret mod biogasanlæg fortsætter – selskab har aldrig oplevet så voldsom kritik før

- Borgmesteren har lovet, at hvis der kommer nye oplysninger, så mener hun, at flertallet vil ændres. Så det håber jeg og stoler på, at det er korrekt, lyder det fra Camilla Hove Lund.


Nyhedsoverblik