Borgmester: Lang sagsbehandlingstid skyldes mange byggeprojekter

Der er gang i byggeriet i Ringsted, og det er med til at trække den gennemsnitlige sagsbehandlingstid op, siger borgmester, Henrik Hvidesten (V).

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra en bygherre søger om tilladelse til at bygge i Ringsted Kommune til sagen er afgjort, går der i gennemsnit 60 dage.

Det er den længste sagsbehandlingstid blandt alle landets 98 kommuner. Det viser en analyse fra Dansk Byggeri.

- Det er en kedelig rekord, siger borgmester i Ringsted Kommune, Henrik Hvidesten (V) til TV ØST.

- Det er rigtig ærgerligt, men det er udtryk for, at vi har rigtig travlt. Der er en stor udvikling i Ringsted, og vi får mange byggeansøgninger, siger borgmesteren.

Større byggeprojekter tager tid

Det, der ifølge borgmsteren er med til at give lange sagsbehandlingstider, er de større byggeprojekter i kommunen, hvor der er tale om flere byggetilladelser, og hvor de gives løbende.

- Her får vi typisk al materialet til ansøgningerne samtidig, men bygherren skal først bruge nogle af tilladelserne senere i byggeforløbet, og der bliver man typisk enige om, at nogle af ansøgningerne først færdigbehandles senere i byggeforløbet, og det ser jo dårligt ud i statistikken, forklarer Hvidesten.

Vil gerne have kortere sagsbehandlingstid

Kommunen vil dog gerne have gennesmsnitstiden på sagsbehandlingerne ned og arbejder også for det:

- Vi har netop startet et nyt sagsbehandlingskoncept, hvor vi er i endnu tidligere dialog med bygherren end tidligere, og dte kan vær emed itl at give en lavere sagsbehandlingstid.

Ringsted Kommune havde i 2015 en sagsbehandlingstid på 29 dage i gennesmnit. i 2016 var den så over det dobbelte, nemlig 60 dage.

Vallensbæk Kommune var i 2016 landets hurtigste til at behandle byggeansøgninger. Her tog det fire dage i gennemsnit.


Nyhedsoverblik