Borgmester lader sig ikke kue af Pleje Plus-trusler

Borgmester Holger Schou Rasmussen

Plejefirmaet Pleje Plus truer med retsligt efterspil, hvis Lolland Kommune opsiger deres kontrakt. Men borgmesteren er sikker i sin sag.

Tirsdag gav Lolland Kommune sin tredje advarsel til Pleje Plus, hvilket betyder, at kontrakten mellem Lolland Kommune og plejefirmaet kan blive opsagt. 

En eventuel annullering af kontrakten bliver dog ikke uden kamp, garanterede Pleje Plus-rådgiver tirsdag.

Jeg ligger ikke søvnløs over det

Holger Schou Rasmussen (A), borgmester i Lolland Kommune

- Vores advokat har de seneste to måneder arbejdet med sagen, og man skal huske, at ingen er dømt, før man er dømt i en retssal. Vi har lavet fejl, ja, men Lolland vil opleve, at der kommer et efterspil. De vil blive mødt af krav, for de kan ikke løfte bevisbyrden, sagde rådgiveren Jack Leiberg på vegne af Pleje Plus.

Truer med retssag

Men havde Pleje Plus troet, at truslen om et retsligt efterspil ville tage brodden af Lolland Kommunes utilfredshed, har de tilsyneladende taget fejl. I hvert fald afviser borgmester Holger Schou Rasmussen, at det bekymrer ham.

- Jeg ligger ikke søvnløs over det, siger han til TV ØST. 

Læs også Pleje Plus varsler sagsanlæg mod Lolland Kommune

Tirsdag klarede Pleje Plus frisag, da man besluttede, at de i alt 16 medlemmer i Lolland Kommunes Ældre- og Sundhedsudvalg samt økonomiudvalget, at det samlede byråds 31 medlemmer skulle tage den endelige beslutning.

Afgøres i juni

Dermed hedder den nye skæbnedag for Pleje Plus-aktiviteter på Lolland 22. juni, hvor byrådet igen samles.

Og først når der er taget endelig stilling til Pleje Plus' fremtid, vil borgmester Holger Schou Rasmussen igen udtale sig om sagen, siger han til TV ØST.

Den seneste advarsel til Pleje Plus blev udløst, da en borger havde oplevet, at Pleje Plus to nætter i træk ikke mødte op til de aftalte besøg, samt at der ikke er blevet svaret på nødopkald. 

Læs også Lolland: Ny advarsel til Pleje Plus efter alvorligt svigt

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App