Borgmester i Slagelse: - Jeg er ærgerlig over forsinkelsen

200 arbejdspladser fra Søfartsstyrelsen til Korsør bliver forsinkede et år. Og det ærgrer borgmesteren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skulle have flyttet næsten 200 arbejdspladser fra Søfartsstyrelsen til Korsør ved årsskiftet. 

Men den plan er nu et år forsinket. 

Nyheden kom ellers allerede i 2015. Og senere kom beskeden så om, at Glasværket tæt på centrum i Korsør skulle huse medarbejderne. 

quote Alle vil jo gerne have at beslutningen føres ud i livet

Stén Knuth, borgmester i Slagelse Kommune

- Alle vil jo gerne have at beslutningen føres ud i livet. Både Korsør, vi i kommunen, medarbejdere og glasværket, lyder det fra Stén Knuth, borgmester i Slagelse Kommune til TV ØST. 

Ærgerlig over forsinkelsen

Årsagen til forsinkelsen skyldes, at Bygningsstyrelsen først til sommer vil sende ombygningen af Glasværket i EU-udbud. 

Og det betyder altså, at det kun er en lille snes medarbejdere, der flytter ind på Glasværket ved årsskiftet. 

- Jeg er sikker på, at alle arbejder for, at det kommer til at ske hurtigst muligt. Og når det så er sagt, er jeg da som borgmester ærgerlig over, at det bliver forsinket i forhold til først planlagt, siger Stén Knuth. 

korsoer.jpg
Læs også
200 udflytterjob til Korsør er forsinkede
korsoer.jpg
Læs også
200 udflytterjob til Korsør er forsinkede

Nyhedsoverblik