Guldborgsunds borgmester om OL-sølv: Det er kæmpestort

Ifølge John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune, er Mark O. Madsens sølvmedalje ved dette års OL en af de største sportspræstationer i kommunen nogensinde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bryderen Mark O. Madsens sølvmedalje giver glædelig genklang i Guldborgsund Kommune. For borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten) er det en stor bedrift, som betyder meget for kommunen.

- Det er kæmpestort. Det er nok en af de største sportspræstationer nogensinde i Guldborgsund Kommune med en borger, der i den grad er ambassadør for vores område. Så det er helt fantastisk godt gået, siger John Brædder til TV ØST.

quote Vi har ikke tabt en guldmedaje - vi har vundet en sølvmedalje

John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune

Mark O. Madsen gør os en stor ære

John Brædder er ovenud tilfreds med resultatet.

- Det blev til en sølvmedalje, og det er super stort. Han gør os stor ære Mark O. Så vi har ikke tabt en guldmedaje - vi har vundet en sølvmedalje, siger han.

Kommunen yder stor indsats

Ifølge Mikkel Mac, som er racerkører og tidligere bryder i Brydeklubben Thor, har Guldborgsund Kommune gjort en stor indsats.

Læs også: Mød regionens 10 atleter i Rio 

- Guldborgsund Kommune har gjort rigtig meget for klubben, og det håber jeg selvfølgelig fortsætter, så jeg stadigvæk kan komme herned og træne med alle drengene, siger Mikken Mac.


Nyhedsoverblik