Borgmester håber, at DTU Lindholm består. Usandsynligt, mener prorektor

Vordingborg-borgmester Martin Seiding Larsen håber, at det skrinlagte DTU-byggeri kan betyde, at forskningen bliver på Lindholm. Det afviser prorektor på DTU dog bliver tilfældet.

Det skrinlagte DTU-byggeri har gjort Vordingborg-borgmester optimistisk på Lindholms vegne. Det er der dog ingen grund til, mener DTU's prorektor.

Det nye DTU-byggeri, der skal flytte faciliteterne fra Lindholm til Lyngby, bliver ikke lige umiddelbart realiseret. 

Det skyldes, at projektet overskrider det oprindelige budget med 200 millioner kroner. Derfor har DTU valgt at skrinlægge byggeriet.

Det skrinlagte byggeprojekt har vækket optimismen hos Vordingborgs borgmester Michael Seiding Larsen (Venstre).

- Vi er selvfølgelig en lille smule overraskede. Jeg som borgmester er forpligtet til at gå ud og kæmpe for de arbejdspladser, vi har hernede i vores område. Og det vil jeg gøre med alt, hvad jeg kan. Forhåbentligt får vi lov til at bevare arbejdspladserne, siger han. 

Læs også Vordingborg kæmper for at beholde arbejdspladser

Lindholm vil lukke under alle omstændigheder

Ifølge prorektor på DTU, Rasmus Larsen, får det skrinlagte byggeprojekt dog ikke betydning for afdelingen på Lindholm, som står til at lukke ved udgangen af 2019. 

- Driften er meget dyrere på Lindholm, end at bygge nye faciliteter i Lyngby, siger Rasmus Larsen, der ikke mener, at der er chance for, at DTU Lindholm vil fortsætte.

- Ikke så længe de økonomiske rammer er, som de er, siger han.

Vigtig for kommunens økonomi

I Vordingborg vil borgmester Michael Seiding Larsen dog ikke bare sådan droppe håbet.

- Jeg synes, at en væsentlig ting som virusforskning burde holde til på en ø. Lindholm er perfekt til det her, siger han og understreger, at forskningen på Lindholm er vigtig for Vordingborg Kommune.

- Det betyder rigtigt meget. Det drejer sig om over 80 arbejdspladser, hvoraf hovedparten er bosat i Vordingborg Kommune. Det er jo et skattegrundlag, vi er afhængige af i vores kommune. Også rent samfundsøkonomisk betyder det en del, i og med at det har en effekt på området, at man skal bruge noget mad derude, og at man skal bruge nogle medarbejdere. 

Læs også Vordingborg kæmper for det Lyngby ikke vil have

Konkurrence med DTU og KU

DTU Lindholm varetager lige nu Veterinærinstituttet, men DTU har netop meddelt Miljø- og Fødevareministeriet, at de ikke længere kan varetage den opgave. 

Samtidig er det sat i konkurrenceudbud, hvem der skal varetage Veterinærinstituttet. Her står det mellem DTU og Københavns Universitet.

En forudsætning, for at DTU kan bevare instituttet under sine vinger, er, at det økonomisk kan lade sig gøre. 

- Og det kan ikke lade sig gøre lige nu. Derfor er det uvist, hvad der kommer til at ske nu, siger Rasmus Larsen. 

Læs også DTU dropper projekt: DTU Lindholm står dog stadig til at lukke

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App