Det vi har sammen

Borgmester glad for videreførelse af festuge: Jeg har stor respekt

Michael Seiding Larsen overtog borgmesterposten i Vordingborg fra 1. april Foto: TV ØST

Borgmester Michael Seiding Larsen (V) mener, at det er en stor gevinst for Vordingborg Kommune, at festugen fortsætter med nye kræfter ved roret

Vordingborg IF har i dag meddelt, at der med sikkerhed bliver afholdt festuge i byen, som det er sket siden 1980.

For en uge siden meddelte de tidligere arrangører ellers, at økonomien ikke kunne hænge sammen.

Jeg har stor respekt for, at Vordingborg Idræts Forening tager bolden op og vil videreføre festugen

Michael Seiding Larsen (A), borgmester, Vordingborg Kommune

- Jeg har stor respekt for, at Vordingborg Idræts Forening tager bolden op og vil videreføre festugen. Det viser noget om de frivillige og den vilje og sammenhængskraft, vi har her i kommunen, siger borgmester Michael Seiding Larsen (A), Vordingborg Kommune i en pressemeddelelse.

Støtter fortsat økonomisk

Vordingborg Kommune har gennem en årrække støttet festugen med i alt 450.000 kr. Tilskuddet er også bevilget for 2017, men er endnu ikke udbetalt. Michael Seiding Larsen oplyser dog, at man fra kommunens side er klar til at videreføre midlerne til dette års festuge.

- Vordingborg Festuge betyder utrolig meget for Vordingborg by og hele kommunen. Ud over at festugen tiltrækker mange gæster til byen og giver ekstra liv i butikkerne, så har den øget kendskabet til Vordingborg Kommune langt uden for kommunegrænsen, siger borgmesteren.

Læs også En uge efter aflysning: Ny arrangør garanterer Vordingborg Festuge til sommer

De tidligere arrangører måtte aflyse festugen, da de på grund af en ny fortolkning af reglerne fra SKAT ikke længere kunne får momsfritagelse.

Vordingborg IF har været i dialog med SKAT, som oplyser, at de overholder reglerne for at få momsfritagelse, men den endelige afgørelse ligger først klar om nogle uger. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App