Lokallisterne er pressede af de landsdækkende partier.
I 1970 stemte 17,1 procent på lokallister. Ved sidste kommunalvalg var det tal fem procent. Men i Guldborgsund Kommune har én bestemt liste gennem mange år vundet de lokales kryds på stemmesedlen. Nemlig Guldborgsundlisten.
- Det er i allerhøjeste grad, fordi vi er en liste, der har bestået i 20 år. Og så har vi en politik på alle områder. Vi er jo ikke opstået i protest. Vi vil gerne være et alternativ til et af de landsdækkende partier, hvor vi beviser, at vi kan håndtere politik på tværs i kommunen og dermed det brede samarbejde, siger den nuværende borgmester, John Brædder (Guldborgsundlisten).
Forskellen skal ifølge borgmesteren findes i måden, en lokalliste versus et landsdækkende parti er skruet sammen.
- Vi er jo ikke ideologiske på samme måde, og så er vi heller ikke på samme måde styret fra centralt hold. Vi er mere værdibaserede, siger John Brædder.
- Når man kigger mod Christiansborg, så er det meget blokkene, der er forankret i hinanden. Jeg synes ikke, at blokpolitik hører hjemme i en kommune.
Færre kommuner, færre borgmestre
Der var en tættere kontakt til borgerne
Ulf Hjelmar, der er forsker i udvikling af demokratiet på lokalt niveau hos VIVE - Det Nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, så handler det om kommunernes størrelser.
- Det handler om den generelle udvikling på det lokalpolitiske område. Hvis man spoler ti år tilbage og før kommunalreformen, så var der mange og små kommuner, og det var i højere grad enkeltsager, der prægede det lokalpolitiske billede og enkeltsagspolitikere, der kunne promovere sig på lokale sager. Der var en tættere kontakt til borgerne, siger Ulf Hjelmar.
Det er John Brædder enig i.
- Det er jo klart, at der bliver færre borgmesterposter at fordele, når man går ned til 98 kommuner. Samtidig er der jo også kommet en del nye partier på banen som Liberal Alliance og Alternativet, siger han efterfulgt af et men:
- Fakta er jo også, at lokallisterne ved sidste valg gik frem i antallet af stemmer. Så præmissen holder jo ikke.
I 2009 stemte 4,4 procent på lokallister. Det tal er steget ved sidste valg, hvor andelen lå på 5 procent.
Politisk tilhørsforhold betyder ikke meget
Men siden 1970 lå stemmeandelen helt oppe på 17,1 procent. Og i dag er det kun i to kommuner, hvor lokallisterne har en borgmesterpost, hvor det tidligere var 54?
- Men det kan du så også sige om de landsdækkende partier. Der var på tidspunkt, hvor De Konservative var helt oppe på 20 procent af stemmerne eller hvor Socialdemokratiet og Venstre var svagere og stærkere. Jeg vil snarere sige, at mange borgere faktisk ikke føler sig godt tilpas i en lukket kasse. De vil ikke proppes ned i en ideologi, hvor man er tvunget til at tage hele pakken, siger John Brædder.
Jeg tror, vi, til det her kommunalvalg, vil se, at lokallisterne vinder frem
- I lokalpolitik er det ikke politisk tilhørsforhold, der betyder det store, der er det altså mere, om man kan få kommunen til at fungere samarbejdsmæssigt. Og det er en lokalliste god til.
Så du mener, at kurven vender nu for lokallisterne?
- Jeg tror, vi, til det her kommunalvalg, vil se, at lokallisterne vinder frem. Som borger vil man ikke med i en ideologisk kasse for et bestemt parti. De vil hellere have den brede pallette, hvor man føler sig godt tilpas, uden det bliver for topstyret, siger John Brædder.