Borgmester efter kritik af plejecenter: Jeg vil mødes med familien

Borgmesteren i Sorø Kommune vil mødes med de familier, der føler sig dårligt behandlet på Blomstergården.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgmesteren i Sorø Kommune går nu ind i sagen om lydoptagelser af hånende bemærkninger til en dement borger på plejecenteret Blomstergården, der skal have skiftet ble, og billeder at den samme demente, der sidder i indtørret afføring, fordi bleen ikke er blevet skiftet i tide

Borgmesteren i Sorø Kommune, Gert Jørgensen (K) vil således invitere de berørte familier til et møde, hvor de får talt tingene igennem.

- Det, vi ser, er ikke acceptabelt. Men jeg tror ikke, at det kan være tilfældet, at eksempelvis personale har sagt, at bleen kan vente halvandet døgn med at blive skiftet, siger han til TV ØST.

Han siger, at han ser meget alvorligt på sagerne.

- Det er altid dybt beklageligt, når det viser sig, at borgere og pårørende er utilfredse med den service, vi har. Men jeg mener generelt, at vi har meget velfungerende plejecentre i Sorø Kommune, siger han.

Blomstergården
Læs også
Igen kritik af plejecenter: For få bleskift
Blomstergården
Læs også
Igen kritik af plejecenter: For få bleskift

Dilemma med demente

Han understreger, at kommunens ansatte altid er i et dilemma, når de arbejder med demente på plejecentrene, som eksempelvis ikke vil have skiftet ble.

- Vi har en selvbestemmelsesret, der betyder, at hvis borgeren ikke er samarbejdsvillig, så kan vi ikke yde den service, som vi gerne vil. Det er en stor udfordring, som har rumlet på Christiansborg i mange år, for der er ingen tvivl om, at vi gerne vil gøre det bedste, siger borgmesteren.

Han siger, at kommunen har et princip om, at de gerne vil bruge mindst muligt magtanvendelse og fastholdelse – men at netop de aktuelle sager har fået kommunen til at indlede et arbejde om at gøre medarbejderne bedre til at håndtere denne slags situationer uden at anvende magt.

- Det skal være i orden, og det skal være trygt, når man kommer til et plejecenter i Sorø, siger borgmesteren.

Læs også
Kommune om behandling af dement: Umenneskeligt og uprofessionelt
Læs også
Kommune om behandling af dement: Umenneskeligt og uprofessionelt

Medarbejdere vil ikke udtale sig

Han understreger, at plejecentrene er blevet friholdt for de fleste besparelser i de seneste år, og mener således ikke, at problemerne kan hænge sammen med en presset økonomi.

TV ØST har i anledning af vores historier om Blomstergården i Dianalund talt med en række ansatte på plejecenteret. Ingen af de ansatte har dog ønsket at udtale sig til TV ØST om sagerne.

En af familierne på Blomstergården har i øvrigt klaget til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det har medført et tilsynsbesøg på Blomstergården i juni måned, og kommunen afventer lige nu at modtage rapporten fra det afholdte tilsyn.

Plejecentret Blomstergården
Læs også
Hård kritik af tonen på plejehjem: ”Skal du have et klap i røven?”
Plejecentret Blomstergården
Læs også
Hård kritik af tonen på plejehjem: ”Skal du have et klap i røven?”

Nyhedsoverblik