Det vi har sammen

Borgmester: Det er en dejlig dag i Højby i dag

01:36

Det var en glad borgmester fra Odsherred kommune, der torsdag holdt tale i Højby i Nordvestsjælland.

- Hold op, hvor er det en dejlig dag i Højby i dag, begyndte Thomas Adelskov (Soc.dem.) sin tale i Højby i dag.

Her skulle han og en flok børn fra byen tage første spadestik til en kommende ny idrætshal i byen.

- Den 10. december 2013 , for lige godt tre år siden, nogle få dage efter Bodil-stormen, der blev vores brandfolk kaldt ud til endnu en uhyggelig brand i Odsherred, da vi mistede Højbyhallen. Jeg ved rigtig mange af jer havde rigtig mnange gode stunder i den gamle Højbyhal, sagde borgmesteren til de mange fremmødte børn.

- Det var der, hvor man mødtes til sport, det var der, hvor man mødtes til fest. Det var der, hvor der skete en masse af den komsammen, som mange af borgerne i Højby, ja i hele Odsherred valfartede til.

- Vi mistede en hal. Foreningerne mistede et samlingssted. Højby mistede sit vartegn, sagde borgmesteren.

- Heldigvis, så er det jo sådan, at selvom det nogle gange går skidt, så er der også positive tegn, sagde Thomas Adelskov (Soc.dem.) med henvisning til, at Højby nu får en 2740 m2 stor hal, der skal bestå af en central arena og seks mindre bygninger rundt om.

Se et uddrag af Adelskovs tale øverst her i artiklen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App