Borgmester: Beton-arbejdspladser er en appelsin i turbanen

Holbæks borgmester, Søren Kjærsgaard (Venstre) glæder sig over udsigten til, at en jysk betonvirksomhed vil åbne en fabrik i Svinninge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er gode nyheder, at en jysk betonvirksomhed slår sig ned i Svinninge.

Det mener Holbæks borgmester, Søren Kjærsgaard (V).

- Jeg synes, det er pragtfuldt, siger han.

Nye arbejdspladser til Svinninge i 2018

Industri Beton Holding A/S vil åbne sin fabrik i Svinninge i begyndelsen af næste år.

Når det kan ske så hurtigt, er det fordi, virksomheden allerede har fundet de bygninger, den vil rykke ind i.

Sidste år meddelte plastrørsproducenten Uponor Infra A/S nemlig, at den ville flytte sin produktion fra Svinninge til Middelfart, og siden har fabrikken i Svinninge været til salg. Det er her, Industri Holding flytter ind.

quote På den måde kan vi få genskabt nogle af de arbejdspladser, som ellers var forsvundet fra Svinninge.

Søren Kjærsgaard (Venstre), Borgmester, Holbæk

- Vi var rigtig ærgerlige over, at Uponor lukkede sin produktion ned her, så vi er rigtig glade for, at der nu kommer en stor jysk betonvareforretning og lægger deres produktion her til hele Sjælland, siger Søren Kjærsgaard.

En appelsin i turbanen

Han mener, at det vil være til gavn for hele kommunen, at der nu kommer arbejdspladser til Svinnninge.

- Vi kæmper jo hver dag for at skabe flere arbejdspladser, og at der så kommer en virksomhed og ligger 50 (arbejdspladser, red.) det første år, og som klart signalerer, at de ønsker at udvide produktionen, og på den måde skabe endnu flere arbejdspladser i de kommende år. Det er selvfølgelig en appelsin i turbanen. 

Beton
Læs også
Ny betonfabrik bringer arbejdspladser til Svinninge
Beton
Læs også
Ny betonfabrik bringer arbejdspladser til Svinninge

Svinninge har foruden Uponor også mistet Beauvais, som blandt andet lavede syltede rødbeder på deres fabrik i Svinninge.

- Derfor er det nu rigtig rart, at kunne sige, at nu går det den anden vej, nu kommer der nye til, og på den måde kan vi få genskabt nogle af de arbejdspladser, som ellers var forsvundet fra Svinninge, siger borgmesteren til TV ØST.

Industri Beton Holding A/S flytter i første omgang ind i Uponors eksisterende bygninger, men virksomheden har planer om at udvide.

Derfor planlægger Holbæk Kommune et planarbejde, der tillader udvidelsen af erhvervsområdet.

22. juni er der borgermøde om den nye virksomhed i Svinninge. Her vil Industri Beton Holding A/S fortælle om sin produktion, og kommunen vil oplyse borgerne om sine myndighedskrav til virksomheden.


Nyhedsoverblik