Borgmester berørt: Skrækkeligt at børn skal begraves

Slagelses borgmester er dukket op 2. juledag for at mindes Emilie Meng med et minuts stilhed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Massevis af mennesker er mandag eftermiddag dukket op ved Korsør Station for at mindes den dræbte Emilie Meng, som forsvandt fra stationen natten til den 10. juli.

Blandt de mange mennesker er byens borgmester, Stén Knuth (V), dukket op for at vise sin medfølelse for den bare 17-årige pige, der juleaftensdag blev fundet af en hundelufter i en sø i et større naturområde ved Borup.

- Jeg er her for at vise min respekt som kommunens øverste myndighed og være til stede, når der sker de her ting, siger siger Stén Knuth og fortsætter: 

- Men også fordi, at jeg også er forælder og også har teenagebørn, og det berør mig enormt meget. Det her med, at man som forældre skal lægge sine børn til hvile. Det må være det skrækkeligste overhovedet.

Borgmesteren var desuden kommet for at afholde et minuts stilhed for Emilie Meng sammen med de øvrige fremmødte.

På mindespladsen ved Korsør Station har mange allerede været forbi og tænde lys og lægge blomster for Emilie Meng. 


Nyhedsoverblik