Borgere samler sig til kamp mod spildevandsplan

Torsdag aften skal medlemmerne i Fair Spildevand mødes for at diskutere strategi i kampen mod kommuners påbud om spildevandsrensning i det åbne land.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Et påbud må og skal være sidste instans. Vi vil bare gerne behandles ordentligt.

Sådan lyder det fra Peter Kiær, der er medlem af borgerforeningen Fair Spildevand.

Foreningen kæmper for at undgå, at borgere på baggrund af et påbud skal betale kæmperegninger for at installere rensningsanlæg, før kommunerne har undersøgt, om spildevandet rent faktisk forurener i området.

Udtalelsen kommer, efter formanden i Folketingets Miljøudvalg, Pia Adelsteen (DF), torsdag offentligt bakkede op om den såkaldte Slagelse-model. Her skal kommunen bevise, at spildevandet forurener, før man giver borgerne i det åbne land et påbud om at investere i moderne spildevandsrensning.

Kloak
Læs også
DF: Bør være sikker på miljøgavn ved spildevandsrensning
Kloak
Læs også
DF: Bør være sikker på miljøgavn ved spildevandsrensning

Har sendt påbud ud

Sådan mener Fair Spildevand også det bør være, for mange af medlemmerne har allerede fået et påbud fra kommunen.

Foreningen begyndte nemlig som en lokal Faxe-forening. Her har kommunen allerede sendt et påbud om at installere spildevandsanlæg til 1.800 borgere.

- Det koster borgerne titusindvis af kroner at installere, og kommunerne har ikke engang undersøgt, om rensningsanlæggene er den bedste løsning, eller om spildevandet overhovedet løber ud et sted, hvor det forurener, fortæller Peter Kiær.

villum_christensen.jpg
Læs også
Villum Christensen: Positiv melding om spildevand fra DF
villum_christensen.jpg
Læs også
Villum Christensen: Positiv melding om spildevand fra DF

Medlemmerne tikker ind

Siden udmeldingen fra Pia Adelsteen har Liberal Alliances Villum Christensen, ophavsmanden bag Slagelse-modellen og medlem af Folketingets Miljøudvalg, oplyst, at han vil samle Folketingets miljøordførere.

Sammen med dem vil han forsøge at finde et flertal for at pålægge kommunerne at bevise en eventuel forurening, inden de kræver, at borgeren bruger massevis af kroner på et rensningsanlæg.

- Siden det her er kommet frem, er det bare tikket ind med medlemmer på vores hjemmeside. Det er en landsdækkende problemstilling, og der er mennesker derude, som ikke har råd til den her rensning. De går simpelthen ned, fordi de ikke kan finde pengene, fortæller Peter Kiær i den forbindelse.

Læs også
Peter om spildevandsanlæg: Det er uretfærdigt
Læs også
Peter om spildevandsanlæg: Det er uretfærdigt

Overvejer at gå juridisk vej

Fair Spildevand skal mødes torsdag aften til stiftende generalforsamling, hvor de blandt andet skal diskutere muligheden for at tage sagen op på et juridisk plan.

- Formålet er at sætte fokus på, hvad der er op og ned. Vores medlemmer bliver hårdt ramt af de her påbud, og vi vil gerne, at det bliver undersøgt, om der er overhovedet er brug for at rense spildevandet alle steder, siger han og gentager:

- Et påbud skal være kommunens sidste udvej.

Et anlæg, der renser spildevand, koster mellem 80-120.000 kroner. Det er borgeren selv, der skal finansiere anlægget i tilfælde at et kommunalt påbud.


Nyhedsoverblik